Russisk taxa brager ind i menneskemængde: Otte kvæstet

Det russiske politi siger, at det er sandsynligt, at chauffør mistede kontrollen over taxa

Et overvågningskamera filmede uheldet. Advarsel: Voldsomme billeder

En taxa er lørdag først på aftenen kørt ind i en gruppe mennesker i Moskva. Mindst otte er kvæstet, oplyser lokale redningstjenester til nyhedsbureauet Tass.

En kvinde meldes alvorligt kvæstet, men hun er ikke i kritisk tilstand.

Nyhedsbureauet Interfax skriver, at der blandt de kvæstede er mexicanske statsborgere, som er i Rusland for at følge VM i fodbold.

Påkørslerne skete nær Den Røde Plads.

Politiet siger, at det er sandsynligt, at chaufføren mistede kontrollen over taxaen.

Nyhedsbureauet Interfax skriver, at chaufføren var beruset. Hans kørekort er fra Kirgistan.

Foto: AP
Foto: AP
 

Chaufføren skulle ifølge russiske medier have forsøgt at flygte fra ulykkesstedet. Men han blev pågrebet af politiet.

De trafikale myndigheder siger, at manden selv har sagt, at han ikke ramte nogen med overlæg.

Myndighederne i den russiske hovedstad offentliggjorde kort efter hændelsen fotos af taxaen, hvis kofanger var revet af.

Rusland har lovet, at der vil være optimal sikkerhed under VM i fodbold.

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Otte mennesker er blevet kvæstet i Moskva, efter at en taxachauffør mistede herredømmet over sin taxa og bragede ind i menneskemængde. Foto: AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere