Rutsjebane-arm knækkede af: 10 personer faldt til jorden

Forlystelsen fra det omrejsende tivoli er nu lukket

Sad du i forlystelsen, eller så du ulykken? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Ti personer fik sig i aftes en ordentlig forskrækkelse, da de sad i en tivoli-forlystelse i et omrejsende tivoli i Hovedgård ved Horsens.

- Forlystelsen har to svingarme, og her knækkede den ene af og faldt to meter ned på jorden, mens ti personer sad i den, siger Stig Simonsen, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Ingen er gudskelov kommet alvorligt til skade, men en person blev kørt til sygehuset i Horsens på grund af smerter i ryggen.

- Nu skal vi have sikkerhedsstyrelsen ud og kigge på den her Time Machine, som den hedder. Så skal de bedømme, om tivoliet kan stilles til ansvar, og om de skal have bøder eller noget lignende, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.43 og umiddelbart efter lukkede forlystelsen Time Machine.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere