Rygmærkemand udleveret og fængslet for pistol

Har siddet fængslet i Spanien på dansk anmodning - blev anholdt i sydspansk lufthavn kort før jul

Den fængslede 23-årige har tilknytning til klubben Mongols.
Foto: Privatfoto
Den fængslede 23-årige har tilknytning til klubben Mongols. Foto: Privatfoto

En 23-årig mand med tilknytning til rygmærkeklubben Mongols er i den forgangne uge blevet udleveret til Danmark efter, at han før jul blev anholdt i lufthavnen i sydspanske Malaga.

Det fortæller Knud Hvad, vicepolitinspektør, Særlig efterforskning Øst - der tidligere hed Taskforce Øst.

- Han er nu varetægtsfængslet i forbindelse med et fund af en pistol, tilføjer han.

I følge Ekstra Bladets oplysninger blev våbnet fundet hjemme hos den 23-åriges forældre i slutningen af november.

Forældrene bor syd for Køge, og også den 23-årige bror er anholdt i sagen.

I følge Ekstra Bladets oplysninger blev den 23-årige, der har indvandrerbaggrund, anholdt af bevæbnet politi, da han 22. december ved 15.30-tiden landede i Malagas lufthavn.

Her var han i selskab med andre danske Mongols-folk, der var fløjet til Spanien for der at møde andre europæiske medlemmer fra Mongols-broderskabet.

I følge Ekstra Bladets oplysninger er den 23-årige ikke fuldgyldigt medlem af rygmærkeklubben. I følge Ekstra Bladet oplysninger er der fundet islamisk-ekstremistisk materiale på en pc, der tilhører den 23-årige, hvilket også spiller en rolle i sagen.

Det var i august, at Ekstra Bladet første gang skrev om, at Mongols nu var kommet til Danmark.

Og i oktober blev det officielt bekræftet, at klubben havde fået dansk afdeling. Det skete, da Vestegnens Politi oprettede visitationszone, der blandt andet bundede i, at politiet der satte figurer med tilknytning til klubben i forbindelse med nogle skyderier.

Dengang afviste en talsmand for klubben, at dens medlemmer var involveret i i skyderierne.

Se også: Pistol i Høng blev opdaget under aktion mod bander

Klubben var også blandt de grupperinger, der var mål for en større politiaktion 21. december.

Ved aktionen fandt politiet en pistol i en bolig i Høng ved Slagelse.

I den forbindelse blev en mand med tilknytning til Mongols anholdt og efterfølgende fængslet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere