Rykkede ud til brand i café: Kraftig røgspredning

Hovedstadens Beredskab rykkede mandag ud til en brand i Café Grækenlandsvej i København

Der var mandag aften brand i kælderen på Café Grækenland i København. Foto: Kenneth Meyer
Der var mandag aften brand i kælderen på Café Grækenland i København. Foto: Kenneth Meyer

Mandag aften rykkede Hovedstadens Beredskab ud til en brand i en cafe ved navn Café Grækenlandsvej.

Branden er mandag klokken 22.11 slukket igen. Det melder beredskabet på Twitter.

'Branden i kælderen på #Grækenlandsvej er slukket. Der har været røg på flere trapper i etageejendommen, de er nu udluftede og røgfrie. Ingen beboere har været evakueret,' skriver de.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Røgdykkere
- Vi har røgdykkere inde og arbejde, fortalte operationschef ved Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen tidligere mandag aften til Ekstra Bladet.

Han tilføjede, at anmeldelsen tikkede ind 21.36.

- Vi har ikke evakueret nogen, men vi er også lige ankommet derude, sagde han.

Ifølge operationschefen ligger caféen i en bygning, hvor der også er almen beboelse.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

På Twitter skrev beredskabet, at der var fundet en brand i kælderen, og at der var kraftig røgspredning.

'Der er kraftig røgspredning i ejendommen på #Grækenlandsvej. Røgdykkere har fundet en brand i kælderen, som vi er i gang med at slukke,' skrev de.