Rykker ud til alvorligt færdselsuheld

Syd- og Sønderjyllands Politi er rykket ud til et færdselsuheld mellem en personbil og en lastbil. Der er meldinger om personskade

Syd- og Sønderjyllands Politi er onsdag eftermiddag rykket ud til et alvorligt færdselsuheld med en personbil og en lastbil på Tøndervej ved Øster Lindet i Sønderjylland.

Det skriver de på Twitter.

'Alvorligt færdselsuheld med personskade. Det er en personbil og en lastbil, der er involveret. Vi forventer, at Tøndervej imellem Lauenborgvej og Åbenråvej er helt lukket de kommende timer,' skriver de.

Ifølge Vejdirektoratet er vejen endnu spærret 17.28.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Lukket for trafik
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Karsten Høy fortæller til Ekstra Bladet, at han endnu ikke kan sige, hvor slemt det står til.

- Men det ser alvorligt ud, siger vagtchefen.

- Vi kender ikke de præcise årsager til ulykken endnu, fortsætter han.

Tøndervej imellem Lauenborgvej og Åbenråvej er lukket som følge af ulykken.

Politiet opfordrer derfor til, at man bilister finder en alternativ rute.

- De kommende timer vil man ikke kunne køre den vej, siger Karsten Høy.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.12.