Rykker ud til husspektakel: - Der var meget blod

Københavns Vestegns Politi er tirsdag eftermiddag rykket ud til en lejlighed i Rødovre, hvor et kærestepar formodentligt har været oppe at slås. Kvinden skadede manden med et barberblad

Tirsdag rykkede Københavns Vestegns Politi ud til et kærestepar, som formodentligt havde været oppe at slås. Foto: Kenneth Meyer
Tirsdag rykkede Københavns Vestegns Politi ud til et kærestepar, som formodentligt havde været oppe at slås. Foto: Kenneth Meyer

Tirsdag eftermiddag er Københavns Vestegns Politi rykket ud til et husspektakel i en lejlighed i Rødovre.

Det oplyser politiet til Ekstra Bladet.

- Vi kørte ud til et kærestepar, som vi antager har været oppe at slås, siger vagtchef Torben Wittendorff.

- Det ser ud til, at kvinden har angrebet manden med et barberblad, siger han.

Kvinden er blevet anholdt i sagen.

Kørt på skadestuen
Københavns Vestegns Politi oplyser, at manden er blevet kørt på skadestuen. Hans tilstand er ikke kritisk.

- Men der var meget blod, fortæller Torben Wittendorff.

DNA-dragt
Ekstra Bladets mand på stedet beskriver, at kvinden blev ført ud af en opgang af politiet.

- Hun var iført en DNA-dragt og havde strips om håndleddene, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.28 og er stadig til stede på adressen.