Rykker ud til kraftig brand i villa

Flere beredskaber er mandag til stede ved en kraftig brand i en villa i Smørum

Flere beredskaber er mandag eftermiddag rykket ud til en kraftig brand i Smørum. Video: Jacob Gren/Byrd

Mandag er flere beredskaber rykket ud til en kraftig brand i en villa i Smørum.

Det oplyser Beredskab Øst på Twitter.

'Beredskab Øst er tilstede ved kraftig brand i villa i Smørum hos Frederiksborg Brand og Redning. Vi har afsendt yderligere assistance af endnu en sprøjte og vandtankvogn fra Ballerup, drejestige fra Gladsaxe og ledelsesstøtte. Derudover forflyttes køretøjer, så responstiden er rimelig,' skriver de.

Indsætter redningskran
Klokken 14.27 tilføjer Beredskab Øst, at de har suppleret indsatsen med en redningskran, og at Hovedstadens Beredskab assisterer slukningsarbejdet.

Mand anholdt
Efter branden i parcelhuset tidligere i Smørum er en 48-årig mand blevet anholdt. Han sigtes efter den alvorlige bestemmelse i straffeloven om brandstiftelse, oplyser Nordsjællands Politi.