Rystende video: Her bærer formodet voldtægtsmand sit offer væk

Engelsk politi har frigivet en video, der viser en mand bortføre en kvinde på åben gade

(Video: Politiet i Leeds)

Scenen ligner noget fra en gyserfilm. En høj velklædt mand med sit offer i armene.

Desværre er klippet fra den virkelige verden - helt præcist den engelske by Leeds, hvor manden fredag den 14. august kortvarigt bortførte en 24-årig kvinde og voldtog hende.

Engelsk politi har netop offentliggjort videoen i håb om at finde den formodede voldtægsmand.

Se også: 14-årig frygtede nøgen-video på YouTube: Afpresset og voldtaget igen og igen

- Det er en barsk og rystende oplevelse at se videoen, men vi håber, at den kan hjælpe til at vi finder frem til gerningsmanden, fortæller den lokale politidirektør Pat Twiggs til engelske Mirror.

Politiets teori er at den velklædte 30-40 årige mand kan være en gæst på et hotel i byens centrum, området hvor forbrydelsen fandt sted. En anden teori er at han er dørmand, men det er ikke lykkedes politiet, at få bekræftet dette, selv om man har været i kontakt med byens barer og natklubber.

Sex & samliv - 9. okt. 2015 - kl. 16:37 Amerikansk universitet i ny sex-skandale

Den 24-årige kvinde var på vej hjem fra byen ved fem-tiden om natten, da hun bliver kontaktet af den formodede gerningsmand, mens hun er på vej hen til en taxi. Som det fremgår af videoen løfter manden hende op og bærer hende væk, hvorefter voldtægten er sket.

Ifølge politidirektør Pat Twiggs er man stærkt bekymrede på grund af mandens iskolde optræden. Politiet ligger inde med dna-prøver fra gerningsmanden og håber nu at finde frem til den velklædte herre fra overvågningsvideoen.