Rystet Søren Espersen: Charlie Hebdo-terror har ramt København

Jeg er ikke spor overrasket, siger formanden for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm.

Tre betjente meldes sårede og to terrorister jages lige nu i København efter et debatmøde med den svenske tegner Lars Vilks på Østerbro ved 15.30-tiden blev afbrudt af skyderi.

- De har helt sikkert prøvet at ramme Lars Vilks. Jeg er ikke i tvivl om, at det er Lars Vilks man har været ude efter, fordi han har lavet tegninger, som har været krænkende overfor Muhammed, siger Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen.

- Jeg er rystet. At der er blevet affyret omkring 30 skud ved et fredeligt debatmøde på Østerbro er endnu et eksempel på en af de ytringsfrihedskriser, som vi også så i Frankrig med angrebet på Charlie Ebdo. Det her kunne være gået rigtig grueligt galt, hvis det ender uden dødsfald, har vi meget heldige. Så er det et svineheld -men vi må spørge, om politiet har resurser nok, fortsætter han.

Live Blog Terror på østerbro
 

- Jeg er tilfreds med, at betjentene var der. Men at en kunster ikke kan få lov til at være i fred nogen steder er ganske uantageligt. I Sverige kan han ikke være i - og i Danmark kan han heller ikke være. Det er ganske uantageligt, siger Søren Espersen.

(Foto: Hervé Dumuis var på arbejde, da skudepisoden skete) 112 - 14. feb. 2015 - kl. 17:01 Vidne: Jeg hørte flere skud

 

Ikke spor overrasket
Arrangementet med Lars Vilks er bl.a. blevet markedsført på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside. Formanden Katrine Winkel Holm - der også sidder i DR's bestyrelsen - skulle have været med til debat-mødet, men måtte melde afbud. Hun er også overbevist om, at terroristerne gik efter Lars Vilks.

- Jeg er ikke spor overrasket. Nu er Charlie Hebdo-terroren kommet til København. Det har været et forsøg på at slå Lars Vilks ihjel. Vi har hele tiden vidst, hvor truet Lars Vilks og andre modige mennesker har været. Jeg skulle selv have været der. Vi vidste, at det kunne ske i Danmark - og nu har vi desværre fået bekræftet vores frygt, siger Katrine Winkel Holm.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere