S-tog aflyst: Person død efter tog-påkørsel

Påkørslen skete 200 meter fra Ølby Station

En person er død efter at være blevet ramt af en tog her til morgen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 7.29 her til morgen.

- Det er sket cirka 200 meter syd for Ølby station ved Københavnsvej på strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved, fortæller Carsten Andersen, presseansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er endnu uvist, hvordan og hvorfor påkørslen skete, ligesom det er uvist, om den afdøde er en mand eller kvinde.

DSB fortæller, at der for øjeblikket ikke kører S-tog mellem Solrød Strand St. og Køge St. efter personpåkørslen, og at man i stedet skal med togbus. Her kan man ikke have sin cykel med.

Skærm

Hent flere
Hent flere