Så du tyveknægte tabe pengeskab i en rundkørsel

I så fald vil politiet gerne i kontakt med dig

Så du nogle uheldige tyveknægte, som tabte et pengeskab, da det faldt ud af en trailer?

Så vil Syd og Sønderjyllands Politi gerne i kontakt med dig.

Tyveriet fandt sted den 29. juni, og omkring 04.55 kørte en blå Peugeot med trailer rundt i rundkørslen på Augustenborg Landevej/Spang Vade i Sønderborg.

- Undervejs faldt pengeskabet af traileren. Herefter forsvandt bil og trailer fra stedet i retning mod Morbærhegnet, oplyser politiet.

Politiet vil nu gerne i forbindelse med et særligt vidne til episoden. Vidnet ringede til politiet, men telefonforbindelsen blev afbrudt, inden politiet fik fat i vidnets navn.

- Det drejer sig om en dansk mand i 55-60 års alderen, som var kørende på cykel, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Politiet mener, at manden kan have gjort en helt særlig iagttagelse, som kan være med til at opklare sagen.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen