Så mange blev anholdt efter Brøndby-ballade

Politiet måtte gribe ind, da Brøndby-fans stormede banen

Politiet i Sydøstjylland oplyser, at seks personer blev anholdt efter kampen mellem Horsens og Brøndby fredag aften, hvor frustrerede Brøndby-fans indtog banen efter dommerens slutfløjt.

Trods balladen på stadion er politiet godt tilfredse med afviklingen af begivenheden. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Her oplyser politiet, at de fleste af de seks anholdte hurtigt blev løsladt igen.

- Det er vores oplevelse, at langt de fleste kom for at få en god fest og derfor var indstillede på at opføre sig stort set hensigtsmæssigt, udtaler vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen.

- Og de, der ikke helt kunne opføre sig ordentligt, ja, dem tog vi os så af, tilføjer vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen i meddelelsen.

Ekstra Bladet ville gerne vide, hvor mange af de anholdte, der er løsladt igen, men vagtchef Lars Grønlund ved Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.

- Jeg henviser til den pressemeddelelse, som er blevet sendt ud, siger han.

Brøndby var på vej mod en 2-0-sejr i Horsens, men to sene mål fra Horsens ødelagde festen for Brøndby, som dermed kun fik uafgjort med hjem fra Østjylland.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere