Så meget koster Britta Nielsens sygdom

To gange er Britta Nielsen udeblevet fra straffesagen mod hende på grund af sygdom. Sygdommen koster samfundet tusindvis af kroner

Fredag udeblev Britta Nielsen endnu en gang fra retten på grund af sygdom.

Det koster tusindvis af skattekroner, hver gang en tiltalt melder sig syg.

Britta Nielsen sygdom alene ser på nuværende tidspunkt ud til at komme til at koste op til 93.000 kroner.

Det viser beregninger, Ekstra Bladet har fortaget.

Samfund - 22. nov. 2019 - kl. 09:04 Britta er syg igen: Møder ikke op i retten

Syge meldt igen
Fredag måtte forsvarer, anklagere, retsformanden, lægdommere, retsbetjente, protokolføreren, tilhører og journalister møde forgæves op i Københavns Byrets retssal 60.

Britta Nielsen udeblev fra dagens retshandling på grund af sygdom, som blev meddelt kort før retsmødets begyndelse i morges. Via sin advokat Nima Nabipour oplyste hun retten, at hun ikke kunne give samtykke til, at fredagens retshandling fortsatte uden hendes tilstedeværelse.

Det er anden gang på syv retsdage, at Britta Nielsen er forhindret i at møde op i Københavns Byret på grund af sygdom.

Ligeledes er det anden gang, at førnævnte aktører er gået forgæves.

9800 kroner i driftsomkostninger
Ifølge et svar svar fra justitsminister Nick Hækkerup til Folketinget, lyder det, at udgifterne i forbindelse med aflysning og udsættelse af en domsmandssag i gennemsnit løber op i 10.000 kroner om dagen i driftsudgifter og sagsrelarede udgifter.

Foruden udgifter til retsbetjente, dommere, domsmænd og øvrige driftsudgifter kommer udgifter til forsvarsadvokaterne samt de to anklagere Kia Reumert og Lisbeth Louise Jørgensen.

Enorm advokatregninger
I forbindelse med den første af de to sygedage, Britta Nielsen har haft, sad der seks forsvarsadvokater på Britta Nielsens side.

De repræsenterede foruden Britta Nielsen hendes søn, Jimmy Hayat, Britta Nielsens to døtre Nadia og Karina Hayat, svigersønnen Kian Mirzada samt en sjette mand, hvis navn er underlagt navneforbud.

Ifølge den seneste opgørelse over salærtakster for forsvarsadvokater kan hver af advokaterne på grund af den sene aflysning se frem til at modtage op til 6.452,2 kroner hver for ulejligheden.

Medregnet moms løber udgiften for de seks advokater op i mere end 48.000 kroner.

Advokatsalæret kan falde

Advokaterne i Britta Nielsen-sagen ansøger først på bagkant om salær for deres arbejde i sagen.

Herefter er det domstolen der tager stilling til, om den enkelte advokat er berettiget til at få sit salær.

Dermed kan det beregnede beløb blive lavere, hvis advokaterne for Britta Nielsens familie samt manden med navneforbud har deltaget mere i retshandlingerne, end retten finder det berettiget.


Mindre beløb til anklagerne
Ved fredagens retsmøde var kun en forsvarsadvokat mødt op foruden Nima Nabipour. Ifølge Ekstra Bladets beregninger løber advokatomkostningerne her op i 16.131,25 kroner.

Dertil kommer to dagslønninger for specialanklager Kia Reumert og anklager Lisbeth Louise Jørgensen.

Af en tidligere aktindsigt Ekstra Bladet er i besiddelse af fremgår det, at Kia Reumert tjener 2510 kroner om dagen inklusive pension.

Anklager Lisbeth Louise Jørgensen er to trin længere nede af rangstigen hos anklagemyndigheden end Kia Reumert.

Derfor antager vi, at hun tjener omkring 2100 kroner om dagen inklusive pension.

Dermed lyder det samlede overslag på regningen for de to spildte retsdage på 93.351,25 kroner.

Nima Nabipour afviste fredag efter det aflyste retsmøde at kommentere yderligere på Britta Nielsens helbred.

Taber Britta Nielsen sagen, kan hun blive dømt til at betale sagens omkostninger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere