Sådan flygtede terror-mistænkt fra Vestre Fængsel

Byttede ikke tøj med gæst, som det ellers har været beskrevet i flere medier

1. August stak 47-årige Anwar Dadoue af fra Vestre Fængsel. Foto: Privatfoto
1. August stak 47-årige Anwar Dadoue af fra Vestre Fængsel. Foto: Privatfoto

Der var klokkeklare fejl hos både Kriminalforsorgen og politiet, da den 47-årige, terrormistænkte Anwar Daadoue 1. august i år stak af fra Vestre Fængsel. Det skriver Weekendavisen.

Over for Weekendavisen ønsker hverken Kriminalforsorgen, politiet eller justitsministeriet at kommentere sagen. De henviser til at en redegørelse, justitsministeriet har bestilt i forbindelse med miseren. Den er endnu ikke helt færdig.

Ekstra Bladet har ligeledes talt med kilder med indsigt i sagen, der bekræfter Weekendavisens udlægning. Grundet sagens karakter ønsker de at være anonyme.

Den 47-årige sad varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Italien, hvor han blandt andet var under mistanke for terrorfinanciering.

Flugten forløb ifølge de foreliggende oplysninger ved, at der skete en forbytning af den indsatte og en besøgende. Den pågældende dag fik Anwar Dadoue besøg af tre-fire personer fra Sverige, hvor Dadoue selv havde boet i en årrække. Ved indgangen til fængslet afleverer de besøgene foto-id til vagten, før de blev ført ind i besøgslokalet.

Hovedbanegården blev evakueret efter fangeflugten. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 2. aug. 2018 - kl. 13:00 Derfor blev Hovedbanegården evakueret: Terror-mistænkt flygtet

Besøget varede cirka en time, og forbytningen skete, da besøget var forbi. Her blev den terrormistænkte kaldt ud, men i stedet trådte en 27-årig mand, der var blandt de besøgende ud. Villigt lod hans sig føre tilbage til Dadoues celle.

Samtidig begav Anwar Daadoue sig med de øvrige gæster mod fængslets udgang, hvor personalet angiveligt ikke tjekkede foto-id, men i stedet lod den terrormistænkte forlade fængslet.

Betjenten, der følger den 27-årige op til cellen, er ikke den samme som hentede Dadoue ned til besøget. Først oppe på afdelingen opdager det stedlige personale, at det ikke er Anwar Dadoue, der er på vej tilbage til sin celle.

Her bliver der slået alarm, men det var for sent, og den 47-årige terrorsigtede var forsvundet.

Ifølge Weekendavisen er selve flugten Kriminalforsorgens ansvar. Til gengæld var det ifølge mediet politiets ansvar, at den 47-årige ikke var rubriceret korrekt som særligt farlig. Som terrorsigtet udlænding burde han have været under skærpet opsyn. Blandt andet ved, at hans besøg burde have været overvåget.

Det er uklart, om den 27-årige bevidst har ladet sig forveksle. Han er sigtet for medvirken til undvigelse.

Weekendavisen afliver ved samme lejlighed historien om, om at den 47-årige havde byttet tøj med den 27-årige, hvilket flere medier ellers skrev efterfølgende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere