Sådan fremstår Peter Madsen i retten

Ankesagen mod den 47-årige ubådsbygger er startet i Østre Landsret i dag

Peter Madsen har for længst byttet den åbne himmel ud med et liv bag tremmer. Nu sidder han i Herstedvester Fængsel. Foto: Sonny Windstrup
Peter Madsen har for længst byttet den åbne himmel ud med et liv bag tremmer. Nu sidder han i Herstedvester Fængsel. Foto: Sonny Windstrup

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): Det var en tydeligt påvirket Peter Madsen, der kom ind i Østre Landsret. Han fremstod tyndere med poser under øjnene og tog flere tunge åndedrag.

Han er iført en sort jakke med en sort bluse under og uden de karakteristiske sorte briller, som han tidligere har haft på.

Da retsformanden bad om hans fødselsdato gav han den med lav stemme.

Bag ham sidder tre kvinder på de pladser, der er afsat til hans side. På den modsatte side med omkring syv-otte meters afstand sidder Kim Walls familie på samme side som anklageren.

Han indledte sagen med at læse anklageskriftet højt samt byrettens begrundelse for at idømme ham livstid.

Imens fulgte Peter Madsen skiftevis med i papirerne og kiggede op på sagens nye anklager, ligesom han også følger løbende med på storskærmen, hvor anklageren laver en billedbåret tidslinje over sagen, hvor han også vil vise ubehagelige billeder og videoer, der dog ikke bliver vist for tilhørerne.

Før fremlæggelsen sagde anklager Kristian Kirk, at:

- Hvis nogen har en forventning om, at den her ankesag alene kan føres med oplæsning og dokumentation, så tager man fejl.

- Det er måske ikke nødvendigt for at dømme ham, men det er vigtigt for at kunne bedømme ham.

Gennemsnitstid: 17 år
Livstidsdommen faldt 25. april. Han valgte efterfølgende at anke strafudmålingen, men ikke skyldsspørgsmålet.

- Det er stadig min opfattelse, og det er jeg overbevist om, at jeg ikke er ene om, at den dom, der er blevet udmålt, slet ikke er i overensstemmelse med den retspraksis, der er. Så derfor er der en ret væsentligt grund til at få den her udmåling prøvet i landsretten, sagde Betina Hald Engmark efterfølgende.

Den gennemsnitlige afsoning for livstidsdømte er cirka 17 år viser helt nye tal fra Kriminalforsorgen.

Så længe sidder livstidsdømte

Anklagemyndigheden går efter en stadfæstelse af livstidsdommen, subsidiært forvaring, til Peter Madsen.

Hvis dommen bliver stadfæstet, vil han dele skæbne med 25 indsatte, der pr. august 2018 afsoner en livstidsdom i Kriminalforsorgens institutioner.

Det viser helt nye tal fra Kriminalforsorgen.

doc71r1427xf6f1cettbnt9.jpg

De livstidsdømte er alt overvejende dømt for drab, mens de forvaringsdømte primært er dømt for drab, vold og voldtægt.

I perioden 2008-2017 er der i alt fem livstidsdømte, der er blevet prøveløsladt. Baseret på de fem prøveløsladelser er den gennemsnitlige afsoning inden prøveløsladelse for livstidsdømte cirka 17 år.

En nu tidligere kvindelig fængselsbetjent i Vestre Fængsel kom lidt for tæt på Peter Madsen. Det kostede hende jobbet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Krimi Fængselsbetjents farlige flirt: Drømmer om at bo med Madsen

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen