Sådan kendte Omar mistænkt våbenhjælper

En række retsdokumenter afslører forbindelse mellem 22-årig varetægtsfængslet og gerningsmand bag weekendens angreb i København

Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet
Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet

En af de to personer, der er varetægtsfængslet i forbindelse med weekendens terrorangreb, har tidligere begået kriminalitet med den nu dræbte gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Det afslører en række retsdokumenter, som Berlingske har fået indsigt i.

Han - en 22-årig mand - blev forleden sammen med en 19-årig varetægtsfængslet i ti dage for medvirken til to drab og fem drabsforsøg, fordi de ifølge politiet har hjulpet El-Hussein med at skaffe våben til angrebene, som kostede Finn Nørgaard og Dan Uzan livet.

Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 16. feb. 2015 - kl. 13:06 Sigtet for medvirken til to drab og fem drabsforsøg: Nu er de fængslet

Politi: Hjalp med våben og gemmested
Politiet har endnu ikke oplyst, hvordan de underbygger mistanken mod mændene, som også er sigtet for at have hjulpet med at skaffe våben af vejen efter attentatet, ligesom de angiveligt har sørget for et tilflugtssted til den nu dræbte formodede terrorist.

Ifølge Berlingskes oplysninger kan den ene - en 22-årig mand - dog sættes i forbindelse med El-Hussein for mindst et kriminelt forhold.

I 2012 blev den nu varetægtsfængslede dømt for at have begået et indbrud, hvor også El-Hussein var indblandet. Desuden er de begge kommet i miljøer omkring banden Brothas.

Ifølge Berlingskes oplysninger er den 22-årige særdeles kendt af politiet og har haft sin faste gang i fængslet de senere år.

'Jeg fucking plaffer dig'
I 2012 blev han ifølge Berlingske idømt 40 dages fængsel for at have truet en politibetjent og for besiddelse af en lægtehammer og en kniv.

Ifølge en af dommene, som Berlingske har fået indsigt i, truede han under en politiransagning en betjent med ordene 'Jeg fucking plaffer dig'. Under den episode fandt politiet desuden en ni millimeter patron på gulvet, som fik dem til at tage truslen alvorligt.

Ifølge dombogen fra en fem år gammel sag mod den 22-årige, som DR er i besiddelse af, er han og El-Hussein dømt for forsøg på tyveri sammen med to andre unge.

Se også: Sigtet 22-årig har kriminel fortid med terrormistænkt

De fire forsøgte ifølge retsbogen i oktober 2010 at bryde et vindue op i en stuelejlighed på Frederiksberg, men blev forstyrret af forbipasserende og måtte opgive indbruddet. Et efterladt koben blev senere brugt som bevismateriale, og El-Hussein og tre andre unge blev dømt skyldige i indbrudsforsøget.

Kort efter brød El-Hussein og den nu varetægtsfængslede 22-årige sammen med et ukendt antal andre personer ifølge DR ind i en stuelejlighed på Nørrebro. Umiddelbart efter pågreb politiet dem med tyvekosterne - to bærbare computere og et sæt bilnøgler.

Dømt for vold
Året efter havde den 22-årige tilsyneladende udvidet sit kriminelle repertoire. Da var politiet igen i kontakt med den 22-årige i forbindelse med en voldsom skudepisode på Nørrebro, hvor en 26-årig mand blev skudt i ballen, låret og i anklen og stukket i brystet. Det er uklart, om den 22-årige var en af de personer, som blev varetægtsfængslet i sagen.

Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret i mandags, hvor den 22-årige og 19-årige blev varetægtsfængslet, fremgik det dog, at den 22-årige tidligere er dømt for vold - dog ikke mere konkret, hvad den 22-årige har gjort sig skyldig i.

Den 19-årige medvaretægtsfængslede fra Nørrebro har ifølge kun domme for et par indbrud med i baggagen.

Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 16. feb. 2015 - kl. 13:06 Sigtet for medvirken til to drab og fem drabsforsøg: Nu er de fængslet

De nu fængslede blev anholdt efter, at den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein blev skudt og dræbt tidligt søndag morgen.

Både den 22-årige og 19-årige nægter sig skyldige i sigtelserne, men ingen af dem kærede hverken fængsling eller kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Foto af den formodede gerningsmand bag weekendens to skudattentater, Omar Abdel Hamid El-Hussein. Privatfoto 112 - 15. feb. 2015 - kl. 18:50 Afsløring: Her er gerningsmanden

Siden lørdag har folk lagt blomster ved Krudttønden på Østerbro og ved synagogen i Krystalgade:

Her ses ambulancefolk forsøge at redde 55-årige Finn Nørgaard, der mistede livet under lørdagens første angreb:

Her ses gerningsmanden, Omar, ligge livløs på jorden:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere