Sad 13 år i fængsel: Nu får Kaj svimlende millionerstatning

Svenske Kaj Linna får en vild millionerstatning efter at have siddet i fængsel i 13 år for, et mord han ikke havde begået

Kaj Linna blev dømt for et mord i 2004, han aldrig havde begået. Nu får han 18 millioner i erstatning. Foto: Ritzau Scanpix/ Peter Wixtröm
Kaj Linna blev dømt for et mord i 2004, han aldrig havde begået. Nu får han 18 millioner i erstatning. Foto: Ritzau Scanpix/ Peter Wixtröm

Kaj Linna nåede at sidde i fængsel i 13 år for et rovmord i 2004 i den nordsvenske by Kalamark, som han aldrig havde begået.

Det blev han frikendt for i sommeren 2017, og nu får han en vild erstatning for de mange spildte år.

Siden løsladelsen har Kajs advokat,Thomas Magnussen, kæmpet for at få en erstatning i hus, og det er nu lykkedes. Det samlede beløb på 18 millioner svenske kroner blev i dag godkendt af den svenske justitskansler og står som den højeste erstatning i svensk retsshistorie.

- Det føles rigtig godt. Vi er nu blevet enige om et beløb, og alle er glade, siger Thomas Magnussen til Expressen.

Vil bygge en stentrappe
Kaj Linna er selv meget lettet over, at forhandlingerne endelig er slut. Han er dog lidt fortabt, hvad angår det store pengebeløb. Han ved ikke noget om aktier og værdipapirer, så for ham vil det mest naturlige være at bruge pengene på en ejendom.

Men først skal sejren fejres, og det vil Kaj gøre ved at bygge en stentrappe.

- Det bliver min måde at fejre det på, siger han.

Mordsagen fra 2014
Baggrunden for Kaj Linnas frikendelse var, at de tekniske beviser ikke matchede. Den eneste grund til, han i sin tid blev dømt var, at et vidne havde udpeget ham.

Vidnet havde forklaret politiet, at han havde taget Kaj Linna med ud på en køretur til Kalamark dagen før mordet, hvor han havde overtalt ham til at begå forbrydelsen.

Men den forklaring er siden blevet slået til jorden, da politiets undersøgelse af vidnets mobiltelefon ikke stemte overens med vidnets forklaringer. Han havde slet ikke været i Kalamark, da han påstod det.

Sagen blev taget op igen, da vidnet afslørede sig selv i podcasten 'Spår', som havde dykket ned i sagen.

Her havde vidnet kommet med en ny forklaring og nye detaljer, som aldrig var blevet sagt i retten.

Det valgte Kaj Linna at bruge i sin appel, og således blev sagen taget op igen, skriver BBC.

Selve mordet skete skete 14. april 2004 på en gård i Kalamark. Her blev en 59-årig mand myrdet og hans bror blev mishandlet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere