Sad 34 år bag tremmer: Løsladt efter nye DNA spor

USA: Lewis Fogle har altid fastholdt sin uskyld, selvom han blev idømt livsvarigt fængsel for voldtægt og mord. Nye DNA-tests beviser hans uskyld, og efter 34 år i fængsel er han igen en fri mand

Lewis Fogle blev mødt af sin kone Deb, da han blev løsladt for mord efter 34 års indespærring, fordi nye DNA-spor beviser, at han ikke begik forbrydelsen. (Foto
Lewis Fogle blev mødt af sin kone Deb, da han blev løsladt for mord efter 34 års indespærring, fordi nye DNA-spor beviser, at han ikke begik forbrydelsen. (Foto

I mere end halvdelen af sit liv har Lewis Fogle siddet i fængsel for mordet på den 15-årige Deann Kathrine Long, som blev voldtaget og skudt i 1976. Lewis Fogle blev anholdt i 1981 og har siddet fængslet lige siden. Nu har DNA test vist, at det ikke var Lewis Fogle som begik forbrydelsen, og derfor kunne Lewis Fogle, for første gang i mere end tre årtier, gå ud af fængselsporten som en fri mand.

Dømt uden klare beviser
Fire mænd blev anholdt for drabet på den 15-årige Deann Kathrine Long, men det var kun Lewis Fogle, der blev stillet for en dommer. På trods af, han nægtede sig skyldig, påstod tre medfanger, at de hørte ham indrømme mordet på Deann Kathrine Long. Derfor dømte et nævningeting ham til livsvarigt fængsel for voldtægt og mord.

- Jeg ked af den måde som jeg blev arresteret og dømt på, siger Lewis Fogle til den amerikanske avis Pittsburg Post-Gazette.

Lewis Fogle er ikke frikendt endnu, fordi anklageren har 30 dage til at vurdere, om de vil rejse sagen igen, og forsøge at få Lewis Fogle dømt, velvidende at DNA-sporene ikke matcher, skriver avisen.

Trænger til en bøf
Lewis Fogle er overvældet over den verden, han er blevet løsladt til. Mobiltelefoner er blevet allemandseje, USA har fået en sort præsident og så er alt blevet elektronisk.

"Jeg ved ikke hvordan man bestiller en sandwich i dag, og jeg har ingen idé om, hvordan computere virker. Det skræmmer mig siger Lewis Fogle til Pittsburg Post-Gazette.

Men før han bekymrer sig om noget af det, er der noget han skal have klaret først.

- Jeg vil elske at få mig en bøf, siger han til avisen.