Sad i landets mest jagtede bil: Sådan stak de af

En hurtig beslutning og et tryk på speederen blev startskuddet til Danmarks mest omtalte biljagt og en politiaktion af hidtil usete dimensioner

De var jaget vildt i Danmarkshistoriens største menneskejagt. Ekstra Bladet har mødt dem til et interview (Foto/redigering: Ole Steen / Kristian Hansen)

Føreren i den sorte Volvo V90 hev efter vejret, og han rystede i hele kroppen. Han langede ud efter sin kammerat på passagersædet og ramte ham i maven.

- Vågn op, bro. Vi har jagt på.

Hans blik gled konstant op til bakspejlet for at se, hvor indsatslederbilen lå. Hidtil havde den ligget to-tre biler bag dem, men så trak den ud og begyndte at køre aggressivt.

Kammeraten vågnede ikke rigtig. Troede, det var en joke. Føreren forsikrede ham om, at det var det ikke. Det var alvor.

- Den er god nok. Politiet er efter os.

Denne Volvo V90, lejet i Stockholm, stjålet i Malmø, blev fredag landets mest jagtede køretøj. (Foto: Privat)
Denne Volvo V90, lejet i Stockholm, stjålet i Malmø, blev fredag landets mest jagtede køretøj. (Foto: Privat)

Hurtig beslutning
Kort forinden havde de fire kammerater i bilen været på vej til Roskilde i bilen. På et tidspunkt var de stoppet for at købe vand og cigaretter. De havde også delt en joint. Klokken var mellem 13 og 14.

På Ringstedvej passerer de en Circle K-tankstation lidt syd for Roskilde. Føreren i bilen spotter en bil. Det er en af den slags, politiets indsatsledere kører i. Den holder med snuden ud mod vejen. Klar til at køre.

I bakspejlet ser føreren, at bilen sætter efter dem. Umiddelbart er han ikke nervøs, men de er fire unge gutter omkring de 20 år, de har lige røget en joint og kører i en stjålet bil. Og så er der i øvrigt ingen af dem, der har kørekort.

Føreren beslutter at trække ud mod motorvejen med retning mod København. Bilen i bakspejlet følger efter. De har 'jagt på'.

Da bilen bag dem begynder at kører aggressivt, træffer føreren i Volvo'en en hurtig beslutning. I den givne situation vil han ikke standses. I stedet trykker han på speederen.

Chokerede over omfanget
Ekstra Bladet har som det første medie mødt to af de fire mænd, som i fredags sad i den Volvo V90 på svenske plader, som satte hele Danmark i stå. Mødet foregik et hemmeligt sted på Sjælland efter flere telefonsamtaler med både den ene af mændene og hans advokat.

Se en del af interviewet med de to mænd øverst i artiklen.

Svar fra politiet

Hos Københavns Politi bekræfter kommunikationschef Tasja Parize, at de ikke har talt med alle personerne i den sorte Volvo.

- Vi har talt med nogle af dem. Vi kan ikke sige hvem, men der er nogle, vi endnu ikke har talt med. Det arbejder vi på, siger hun.

- Er det korrekt, at de selv kontakter politiet og fortæller, hvor bilen er?

- Vi kan bekræfte, at de selv retter henvendelse til politiet via deres advokat.

- Deres beskrivelse af hændelsesforløbet divergerer fra det, chefpolitiinspektør Jørgen Skov oplyste på pressemødet?

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere omstændighederne vedrørende hændelsesforløbet, lyder det fra Københavns Politi.

Læs hele historien i Ekstra Bladet Plus og få alle detaljerne om:

  • Sådan var deres rute
  • Her stillede de bilen
  • Sådan slap de væk fra bilen
  • Endnu ikke afhørt af politiet

Læs hele historien her:

Ekstra Bladets journalister mødte to af de fire mænd fra Volvo'en på en hemmelig adresse. (Foto: Ole Steen) Krimi De sad i Danmarks mest jagtede Volvo: 'Vågn op, bro. Vi har jagt på'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere