Sag om drabsforsøg: Pårørende brød grædende sammen i retten

28-årig bandeveteran på anklagebænken i sag om grov vold og drabsforsøg

Krimireporter Dan Bjerregaard forklarer her nærmere om drabssagen. Producer: Martin Lorentsen

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Tæsket og forsøgt dræbt, fordi han ville forlade banden Loyal to Familia (LTF). Det var ifølge politiets klare opfattelse årsagen til, at 28-årige Ari Hussein blev groft mishandlet natten til 8. marts i fjor.

I dag er retssagen om overfaldet begyndt. En 28-årig LTF-veteran er tiltalt. Han nægter sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet skete det sammen med foreløbig ukendte medgerningsmænd.

112 - 27. apr. 2019 - kl. 09:26 LTF'er tiltalt: Ville dræbe 24-årig fordi han ville forlade bande

Ugen efter overfaldet blev Ari Hussein dræbt i Valbyparken. Drabet er foreløbigt uopklaret.

Et tilfældigt vidne har filmet overfaldet, hvor man på grynede billeder kan se en mørk skikkelse gentagne gange udøve vold på offeret, der ligger ned i den kolde vinternat.

Den korte sekvens er blevet afspillet i retten under anklagerens forelæggelse af sagen. Sekvensens indhold var mere, end hvad to kvinder blandt tilhørerne kunne klare.

Begge er i familie med Ari Hussein, og de brød grædende sammen, da sekvensen blev afspillet.

Dommeren bad kvinderne dæmpe sig, selv om at retten selvfølgelig havde forståelse for sekvensens påvirkning.

Dette lovede kvinderne.

Krimi Tiltale mod 28-årig: Her har LTF'er netop snydt døden

Nogle måneder efter overfaldet blev den 28-årige anholdt og sigtet i sagen om overfaldet.

Den tiltalte LTF’er har været varetægtsfængslet siden 7. juni 2018 og står til en lang fængselsstraf, hvis han kendes skyldig.

Det skyldes, at han tidligere er straffet for grov personfarlig kriminalitet i forbindelse med opgør i bandemiljøet. Derudover er han tiltalt efter en paragraf i straffeloven, der kan forhøje straffen med op til 50 procent, hvis der anvendes skydevåben på offentligt tilgængeligt sted.

Han kræves udvist i fald han han kendes skyldig. Manden har sydamerikansk baggrund.

Den tiltalte har tilbagestrøget halvlangt hår og fuldskæg. Han er iklædt en blå trøje og sorte træningsbukser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere