Sag om host mod betjente skal til landsretten

Statsadvokat er ikke enig med byretten i Aarhus, som frifandt ung mand, der havde hostet og råbt "corona"

Et natligt stop af en bil førte til vrede hos en ung mand, der først blev varetægtsfængslet og siden frifundet for vold mod politifolk i Aarhus. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et natligt stop af en bil førte til vrede hos en ung mand, der først blev varetægtsfængslet og siden frifundet for vold mod politifolk i Aarhus. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En straffesag om en hostende ung mand, der råbte 'corona' til to politifolk i Aarhus, skal videre til Vestre Landsret.

Statsadvokaten i Viborg er ikke enig med byretten, der 22. april frifandt den tiltalte for at have truet betjentene med sin opførsel. Derfor er dommen anket, oplyser man onsdag på Twitter.

Politiet havde stoppet den unge mand fra Tilst om natten i en bil, hvor han var passager. Han var utilfreds med betjentene.

Flere gange råbte han 'corona' og hostede først mod den ene betjents ansigt. Afstanden var en halv meter. Og derefter vendte han sig mod den anden betjent og hostede flere gange mod dennes overkrop og skulder, fremgår det af tiltalen.

'Der var bestemt ikke tale om et sædvanligt hosteanfald', har den ene betjent sagt i retten.

En dommer varetægtsfængslede i første omgang manden for vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste. Det skyldtes hensynet til folks retsfølelse. Der var udsigt til en straf på mindst 60 dages fængsel, lød vurderingen.

Sagen var usædvanlig, og Østjyllands Politi besluttede at udsende en pressemeddelelse. Anklager Jacob Gents kaldte den unge mands opførsel for hensynsløs.

- Betjentene varetager en samfundskritisk opgave på et tidspunkt, hvor vi befinder os i en meget alvorlig situation, og det er helt uacceptabelt, at de skal mødes med sådan et angreb, sagde han.

I den efterfølgende retssag lykkedes det imidlertid forsvareren, advokat Peter Secher, at overbevise en dommer og to domsmænd om, at der skulle ske frifindelse.

For det første kan et host i sig selv ikke have karakter af vold, står der i præmisserne i dommen, som Ritzau har fået kopi af.

For det andet er det tvivlsomt, om der er tale om vold eller forsøg på vold, hvis en smittet person med et host forsøger at smitte en anden person, fastslår retten.

For mere end 30 år siden diskuterede Folketinget spørgsmålet om forsætlig smitteoverførsel. Anledningen var sagen om en haitiansk mand, der var hiv-smittet, og som havde haft sex med flere uden at sige noget om det.

Senere blev der indført en bestemmelse i straffeloven om hensynsløst at udsætte andre for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Disse drøftelser i Folketinget har retten studeret. Og den samlede konklusion er, at der ikke er 'et tilstrækkeligt sikkert grundlag' for at fastslå, at råb om 'corona' og host er omfattet af straffelovens bestemmelse om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste.

Vicestatsadvokat Torben Thygesen siger, at det er juraen i sagen, der er årsag til anken.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke andre domme, hvor retten har taget stilling til, om host og udtalelser om 'corona' mod politiet udgør vold eller trussel om vold, siger han.

Med til historien hører, at den tiltalte ikke var smittet. Han blev testet negativ under fængslingen.

Men fri for straf gik han ikke. Efter grundlovsforhøret stak han af fra politiet. Det gav 30 dages fængsel.