Sagen om serievoldtægt: Forsvarer kræver frifindelse i alle forhold

25-årig tiltalt for en serie grove voldtægter og voldtægtsforsøg nægter sig fortsat skyldig

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Forsvareren i sagen, hvor en 25-årig afrikaner er tiltalt for flere grove overfaldsvoldtægter og forsøg på voldtægt, har netop krævet total frikendelse af sin klient i alle sagens forhold.

Gennem retssagen har en række vidner ellers udtalt dig i sagen - blandt andet ofrene, hvor flere i detaljer har beskrevet voldtægtsforbryderen.

Der er ligeledes fundet dna svarende til hans på flere af ofrene, ligesom der er fundet dna fra ofrene i hans bil. En af ofrene mistede sine læderluffer, da hun blev overfaldet, og de handsker er efterfølgende fundet i den tiltaltes bil.

I forhold til det fundne dna, har forsvareren, Bjørn Canning, netop beskrevet, hvordan dna er en ganske kompliceret affære:

- Helt ærligt. Der er vist ingen af os, der virkelig forstår, hvad det virkeligt går ud på, sagde han.

Derefter forklarede han, at dna i følge hans opfattelse ikke kan stå alene.

Omkring fundet af læderlufferne har han under retssagen sagt, at han ikke havde nogen anelse om, hvordan de var havnet i hans bil.

Forsvareren mener desuden, at de kort, politiet har udarbejdet i sagen, er udarbejdet efter en forudindtaget holdning til den tiltalte.

- Se selv, sagde han og fremviste kortene.

Derefter gik han over til de fem konkrete tiltaleforhold.

Se sagens forhold beskrevet i detaljer nederst i artiklen.
- I forhold til forhold er der ikke komet noget som helst nyt frem siden sidste sommer. Absolut intet. Der er ikke nogen objektive beviser for, at min klient påkørte den unge kvinde med den hensigt at ville bortføre og voldtage hende, forklarede forsvareren.

- Han bestrider at have forfulgt hende. Det eneste, han har gjort, er at han har sagt undskyld til hende, tilføjede han.

I forhold til sagens tredje forhold mener forsvareren også, at hans klient er uskyldig.

forsvareren mener ikke, der er noget, der peger på, at det er tiltalte, der ved den lejlighed forsøgte at tvinge offeret ind i gerningsmandens bil. Endsige, at det eventuelt skulle være sket med det formål at køre hende væk og voldtage hende et andet sted.

Derefter gik han over til sagens forhold to, der handler om frihedsberøvelse og voldtægt.

- Det er soleklart, at offeret har været udsat ofr voldtægt. Men det er tvivlsomt, om der har været tale om frihedsberøvelse.

Samtidig mener forsvareren ikke, at der er bevis for, at det hans klient, der står bag overgrebet.

Blandt andet stemmer signalementet af overfaldsmanden ikke overens med hans klient, mener forsvareren.

Heller ikke det fundne dna er tilstrækkeligt, mener forsvareren.

De to sidste forhold, behandlede forsvareren samlet.

I det ene forhold er der ikke tale om frihedsberøvelse, i det hun frivilligt satte sig ind i overfaldsmandens bil, mener forsvareren.

- De er klart, at de to har været udsat for voldtægt. Men det vigtige spørgsmål - i den forbindelse - om det er min klient, er gerningsmanden, er ikke besvaret.

Det er planen, at sagen afgøres i morgen. Ekstra Bladet følger sagen....

Læs de øvrige reportager fra retssagen her:
Se også: Tiltalt for serievoldtægt - Kræves idømt forvaring

Den 4. oktober 2014 slog den 25-årige, ifølge tiltalen, til ved Emdrupvej i København, hvor han tvang en 24-årig ind i bilen kl. 00.30. Han kørte hende til et ukendt sted, voldtog hende og smed hende ned i bagagerummet. Så kørte han til endnu et ukendt sted, voldtog hende igen flere gange, hvorefter han kørte hende til Fragtvej i Sydhavnen og smed hende af kl. 03.15. Kvinden var altså bortført i tre timer. (Foto: Jonas Olufson) 112 - 5. okt. 2015 - kl. 10:55 Tiltalt for serievoldtægt: Havde offers handsker i bilen

Se også: Serievoldtægtsmandens første offer: - Det var som i den værste film

Se også: Serievoldtægtmandens andet offer: Vidner for lukkede døre

Se også: Fandt serievoldtægtsmands offer:- Hendes øjne sagde alt

Se også: Tiltalt for serievoldtægt: Nu taler han

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Vidne vågnede ved kvindeskrig

Se også: Tiltalt for serievoldtægt i brev til konen: 'Hvis de spørger om jeg var ude, så sig nej'

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Opkald fra desperat kvinde afspillet i retten