Sagen om serievoldtægtsmand: Opkald fra desperat kvinde afspillet i retten

Store mængder dna fundet i sag om serievoldtægt og voldtægtsforsøg

En 25-årig afrikaner er ved Københavns Byret tiltalt for en række voldtægter og to voldtægtsforsøg.
(Retstegning: Jørgen Bitch)
En 25-årig afrikaner er ved Københavns Byret tiltalt for en række voldtægter og to voldtægtsforsøg. (Retstegning: Jørgen Bitch)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Med tre timers forsinkelse er næstsidste retsdag i sagen, hvor en 25-årig afrikaner er tiltalt for en serie voldtægter og voldtægtsforsøg, gået i gang.

Inden anklager, Sidsel Jessen-Klixbüll, indledte sin procedure, er der afspillet to opkald til alarmcentralen. Begge er fra sagens første forhold, hvor en ung kvinde natten mellem 6. og 7. juni fjor blev forfulgt og til sidst kørt ned.

Det er politiets opfattelse, at kvinden skulle voldtages.

Ved forholdet, hvor kvinden blev væltet af cyklen, endte bilisten selv på en lille jordhøj, så han sad fast.

Først blev et opkald fra kvinden afspillet. Her havde kvinden ringet til Københavns Politi.

- Hallo. Jeg er lige blevet forsøgt kørt ned, men nu sidder han fast. Han har fulgt efter mig siden Toftegårds Plads, fortæller kvinden, med tydelig rystet stemme.

Næste opkald var fra den tiltalte, der ringede til alarmcentralen for at fortælle, at han var kørt fast.

Og han lød ikke spor bekymret. Snarere tvært i mod.

- Hej, jeg er kørt fast. Jeg har lige kørt en cyklist ned, lød det blandt andet.

Derefter gik anklageren i gang med sin afsluttende procedure. Allerede ved sagens indledning sagde hun, at hun krævede forvaring og udvisning i sagen.

Her beskrev anklageren, hvordan offeret i sagens sidste forhold overfor politiet har udpeget tiltalte med 90 procents sikkerhed samt en indgående og detaljeret forklaring omkring gerningsmandens udseende og hans bil.

Hun forklarede, hvordan hun  hun havde været på vej hen til sin mor, da hun med vold blev taget bagfra om ansigtet og tvunget ind i overfaldsmandens bil.

Først forsøgte han at tvinge hende ned i bilens bagagerum, men det lykkedes ikke. Derefter blev hun tvunget ind på bagsædet og kørt til Mindelunden, hvor hun blev voldtaget.

Forholdet understøttes af dna, fundet under hendes negle. Det skete, da hun forsøgte at kæmpe i mod.

Desuden er hans dan fundet på hendes bryst – ligesom hendes dna er fundet flere steder i mandens bil.

Omkring sagns forhold fire forklarede anklageren, at offeret stod og fumlede med sin cykel, da hun blev kontaktet af, hvad hun troede var en flink mand, der tilbød at køre hende hjem. Meni stedet blev hun kørt til Vasbygade, hvor hun blev voldtaget.

Fremme ved gerningsstedet sagde han til hende, at hun kun skulle gøre en ting. Derefter blev hun krænket og udsat for fuldbyrdet voldtægt.

Hun græd under hele forløbet, forklarede anklageren.

Ved overfaldet mistede hun et tørklæde og sine luffer. Lufferne blev siden fundet i tiltaltes bil.

Og da han under sagen blev konfronteret med det, svarede han, at han ikke vidste, hvordan de var landet i hans bil.

I forhold to er der rejst tiltale for, at han ført kørte offeret først til et sted, hvor hun blev voldtaget. Derefter blev hun kørt til et andet sted og voldtaget igen.

- På en måde er der tale om sagens mest alvorlige forhold. Der er ikke noget t sige til, hun var meget bange og at hun troede hun skulle dø.

Her havde kvinden forladt sin kærestes lejlighed efter et skænderi.

- På vejen blev hun taget bagfra – ligesom de andre – og tvunget ned i bagagerummet i overfaldsmandens bil.

Ved den første voldtægt skreg hun hele tiden ligesom hun gjorde modstand.

Derefter blev hun tvunget ned i bilens bagagerum igen, hvor hun lå i fosterstilling i, hvad offeret vurderede til at vare 20-30 minutter.

Fremme ved næste gerningssted, valgte hun at føje ham og lade som om hun var med på den med det formål, at få det hurtigere overstået.

Da han havde gjort sig færdig, sagde han at hun ikke skulle røre sig, før han var kørt sin vej.

Derefter søgte hun hjælp.

Anklageren beskrev, hvordan der efterfølgende er fundet dna i den tiltaltes bil, der med en vis sandsynlighed kan svare til offerets. Der er dog ikke tale om størst mulig sandsynlighed.

Læs mere om brug af dna i retssager her.

Ekstra Bladet følger sagen.......

Læs de øvrige reportager fra retssagen her:
Se også: Tiltalt for serievoldtægt - Kræves idømt forvaring

Den 4. oktober 2014 slog den 25-årige, ifølge tiltalen, til ved Emdrupvej i København, hvor han tvang en 24-årig ind i bilen kl. 00.30. Han kørte hende til et ukendt sted, voldtog hende og smed hende ned i bagagerummet. Så kørte han til endnu et ukendt sted, voldtog hende igen flere gange, hvorefter han kørte hende til Fragtvej i Sydhavnen og smed hende af kl. 03.15. Kvinden var altså bortført i tre timer. (Foto: Jonas Olufson) 112 - 5. okt. 2015 - kl. 10:55 Tiltalt for serievoldtægt: Havde offers handsker i bilen

Se også: Serievoldtægtsmandens første offer: - Det var som i den værste film

Se også: Serievoldtægtmandens andet offer: Vidner for lukkede døre

Se også: Fandt serievoldtægtsmands offer:- Hendes øjne sagde alt

Se også: Tiltalt for serievoldtægt: Nu taler han

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Vidne vågnede ved kvindeskrig

Se også: Tiltalt for serievoldtægt i brev til konen: 'Hvis de spørger om jeg var ude, så sig nej'

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Konen gav alibi til forkert dag