Samme flytype involveret i flere andre ulykker

Men piloter anser generelt A320 som et pålideligt fly

Et fly af typen A320, det samme der styrtede ned i Alperne tirsdag, måtte nødlandes på Hudson River i New York i januar 2009, efter flyet ramte ind i fugle. (Foto: AP Photo/Steven Day)
Et fly af typen A320, det samme der styrtede ned i Alperne tirsdag, måtte nødlandes på Hudson River i New York i januar 2009, efter flyet ramte ind i fugle. (Foto: AP Photo/Steven Day)

Flytypen A320, som styrtede ned i Frankrig tirsdag morgen, er den samme type fly, som har været involveret i flere andre store ulykker i de seneste år.

Ikke desto mindre så anser piloter det for et meget stabilt fly - ikke ét, der normalt er problemer med.

Samme type i ulykker i Indonesien og USA
Den 28. december styrtede et andet A320 fly styrtede i havet ud for Indonesien. Over 100 mennesker blev fundet døde. Flyet fra AirAsia havde 162 passager ombord. Resten er stadig savnet.

Krig & katastrofer - 28. dec. 2014 - kl. 14:36 Eftersøgning efter fly indstillet frem til mandag

Det var også samme flytype, som den amerikanske pilot Chesley 'Sully' Sullenberger blev berømt for at have nødlandet på Hudson River i USA i januar 2009. 'Sully' reddede samtlige 155 passagerer ombord efter at flyet kort efter takeoff ramte ind i nogle fugle og begge motorer satte ud.

Se også: Fly lander sikkert efter 'bird strike'

Meget almindeligt fly
Når A320-flyet har været indblandet i flere ulykker i de seneste år, så er det formentlig nærmere et tegn på, at der er så mange i brug, end at der er noget galt med typen generelt.  Det vurderer en Airbus-pilot, som Ekstra Bladet har talt med.

- Thomas Cook Airlines Scandinavia var det første selskab i Skandinavien, der introducerede de højteknologiske fly Airbus 320, 321 og 330. De har i alle årene haft en safety record på 0,00, siger den pensionerede pilot Hugo Bach.

- SAS har også taget flyene til sig, og sammen med det amerikanske Boeing 737 er flyene dem, der bliver brugt mest til kort og mellemdistance-ture, tilføjer han.

Det tyske flyselskab Germanwings har ifølge piloter et fint ry i branchen generelt.

En airbus fra Lufthansas datterselskab 'German Wings' er styrtet ned i Alperne. Foto: Martin Meissner. Arikivbillede. 112 - 24. mar. 2015 - kl. 15:02 Øjenvidne til flyulykke: Det fløj meget lavt i bjergene

Regelmæssige sikkerhedscheck
Talsmænd for Germanwings siger ifølge flere medier, at det forulykkede flyet havde været igennem alle de påkrævede sikkerhedsopgraderinger.

Alle fly, der flyver til og fra EU bliver udsat for regelmæssige sikkerhedsinspektioner. Hvis der bliver fundet noget galt, risikerer man at blive udelukket fra EU.

Flytypen A320 bliver bl.a. brugt af SAS, Air France og British Airways.

Hjerteskærende scener udspiller sig i lufthavnen i Barcelona, hvorfra flyet lettede tirsdag formiddag. (Foto: AP) 112 - 24. mar. 2015 - kl. 11:44 Airbus-fly styrtet ned i Alperne: 150 personer frygtes dræbt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere