Sandberg til journalist: Du kunne få ondt i knæene

TV3 går i en ny dokumentar tæt på Brian Sandberg og det lukkede rockermiljø

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

- Det er ikke så godt at træde i, hvis hans knæ er dårlige. Du kunne jo også hurtigt få ondt i dine knæ, siger Brian Sandberg til TV3's journalist, da han spørger ind til et højtstående Bandidos-medlems arbejdssituation og dårlige knæ.

I TV3-dokumentaren 'Frontalt - Brian Sandberg', som har premiere i aften klokken 20, går TV3 helt tæt på rockeren, der lige før påske blev smidt ud af rockerklubben Bandidos i ”bad standing”. 

Og det går ikke stille for sig.

Tæt på Sandberg
TV3 har igennem de seneste seks måneder fulgt Brian Sandbergs liv for rullende kameraer og giver dermed seeren et indblik i, hvordan han inkasserer penge, og hvordan han deltog i det sociale liv i Bandidos’ klubhus i København.

Sandberg bliver konfronteret med alt fra sin kriminelle fortid, skiftet fra HA til Bandidos til hans rolle som mentor for de unge rockerlærlinge og hans mildest talt alternative forretninger.

Brian Sandberg fortæller om sin liste over folk, der skylder ham penge.

Gennem programmet giver Brian Sandberg forklaringer på de mange historier om vold, pengeafpresning, rockerliv, narko og om at være i midten af den fascination, den lukkede rockerverden også skaber i manges bevidsthed.

Sandberg synes, at Skat er mere kriminelle end rockere.

Arbejdet med Stein Bagger
I dokumentaren svarer Sandberg desuden på spørgsmål om hans arbejde som Stein Baggers livvagt, herunder hans månedlige løn på 280.000 kroner.

- 280.000 er mange penge, men jeg skulle også betale vagtfirmaet, og jeg skulle betale skat. Når jeg havde gjort det, havde jeg en rigtig god løn på 60.000 til mig selv om måneden, fortæller Sandberg.

 

 

Sandberg fortæller om arbejdet med Stein Bagger.

Sandberg følte sig dum, da Stein Bagger blev afsløret.

Den oprindelige plan var, at der skulle laves seks programmer om Brian Sandberg. Efter han blev smidt ud af Bandidos, er det dog uklart, om der kommer færre eller flere programmer. Det oplyser Søren Hedman, pressechef for TV3.

Brian Sandberg får nu sin egen tv-serie på TV3. alt med hans tidligere klub sløres væk. (Foto: Mikkel Tariq Khan) 112 - 12. apr. 2015 - kl. 18:31 Bandidoskrav: Fjern os fra tv-serie om Sandberg

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere