Sandbergs søn: Jeg er glad for at have prøvet at sidde inde

Oliver Louais liv har altid været præget af, at han er søn af kendis-rockeren Brian Sandberg. Nu står han og to andre rocker-børn frem i ny tv-serie

Oliver Louais far er rockeren Brian Sandberg, men det vil han ikke længere definere sig selv ud fra. Foto: Tariq Mikkel Khan
Oliver Louais far er rockeren Brian Sandberg, men det vil han ikke længere definere sig selv ud fra. Foto: Tariq Mikkel Khan

Oliver Louai er ti år gammel, første gang nogen skyder mod hans far. Krigen mellem Hells Angels og Blågårdsbanden er på sit højeste, og Oliver har sovet hos en kammerat. På vej i skole i kammeratens fars bil hører Oliver i radioen, at hans far er forsøgt likvideret.

Hans far er Brian Sandberg. Den Brian Sandberg, som i mange år var fremtrædende medlem af Hells Angels, er blevet forsøgt dræbt tre gange, og som i 2010 bliver idømt 11 år og ti måneders fængsel for drabsforsøg og for at have beordret drabsforsøg.

Men Oliver, som i dag er 20 år, har truffet en beslutning om, at han ikke vil lade sit liv styre alt for meget af sin far. Det fortæller han om i et nyt tv-program, der sendes på DR2 mandag klokken 22.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Oliver Louai er vokset op med hyppige besøg i Hells Angels' klubhus, luksuriøse udlandsrejser og motorcykelture. Men også fordommene, der følger en kriminel far, har fulgt ham. Foto: Privat
Oliver Louai er vokset op med hyppige besøg i Hells Angels' klubhus, luksuriøse udlandsrejser og motorcykelture. Men også fordommene, der følger en kriminel far, har fulgt ham. Foto: Privat

Varetægtsfængslet
Efter en opvækst, hvor han konstant måtte forholde sig til folks holdninger om faderen, har Oliver valgt en hel anden vej, hvor han tager afstand fra alt, hvad der har med kriminalitet og rockergrupperinger at gøre.

Det gør han blandt andet efter selv at have prøvet kræfter med fængselsvæsenet. Som 18-årig blev Oliver varetægtsfængslet, sigtet for grov vold på en natklub.

- Jeg tænkte, nu kan det kun gå den forkerte vej. Min far er Brian Sandberg, så nu tror de sikkert, at det er mig, der har gjort det, siger han i programmet.

Fakta om Sandberg

Brian Sandberg er vokset op i Slagelse på Vestsjælland.

I 1991 fik han en dom på syv års fængsel for handel med narko.

Han blev i 1996 fuldgyldigt medlem af Hells Angels, blev smidt ud i ’bad standing’ to år senere og blev derefter en del af miljøet på Blågårds Plads.

I 2001 blev Sandberg igen en del af Hells Angels.

Han blev i 2009 forsøgt dræbt tre gange ved skudattentater.

I 2010 blev han anholdt og sigtet for en stribe drabsforsøg på folk i og omkring Blågårdsbanden og senere idømt 11 år og ti måneders fængsel i byretten for drabsforsøg og for at beordre drabsforsøg.

To år senere meldte han sig ud af Hells Angels og blev frikendt for to drabsforsøg, men kendt skyldig i at beordre et kølleoverfald.

14 dage senere var han medlem af Bandidos. Her blev han dog smidt ud i 2015 efter en sex-chat med et medlems ekskone.

Han sad varetægtsfængslet i syv dage, hvorefter han blev frifundet på baggrund af vidneforklaringer og overvågning. Men det var syv dage i helvede ifølge Oliver.

- Det kan godt være, det lyder mærkeligt, men jeg er faktisk lidt glad for, at jeg fik den her lille smagsprøve på fængslet. For nu ved jeg, hvor jeg aldrig nogensinde i mit liv skal sidde, siger han.

Oliver er siden blevet student, og i dag studerer han på CBS og drømmer om at blive finansøkonom. Udsendelsen om Oliver er første afsnit ud af tre i serien 'Min far er rocker'. Afsnittet vises mandag klokken 22.

Oliver Louai træder nu ud af den skygge, som hans far har kastet over ham i den tid, han var rocker i Hells Angels og Bandidos. Foto: Tariq Mikkel Khan Krimi Kendis-rockerens søn: Måtte ikke lege med de andre børn

Oliver med sin mor og far da han blev student fra Niels Brock. Han tog valget om uddannelsen, efter at have besluttet sig for at han ville noget helt andet end sin far. Foto: Privat
Oliver med sin mor og far da han blev student fra Niels Brock. Han tog valget om uddannelsen, efter at have besluttet sig for at han ville noget helt andet end sin far. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere