Sandbergs undskyldning til Bandidos: Jeg er kun et menneske

Afviser at kommentere situationen, der førte til hans eksklusion

Hør, hvorfor Brian Sandberg røg ud af Bandidos.

Brian Sandberg gik for godt to uger siden under jorden, efter det kom frem, at han havde været lidt for nærgående over for en Bandidos-'brors' ekskone og var blevet kylet ud af Bandidos i 'bad standing'.

Nu giver han for første gang lyd fra sig på Facebook, hvor han giver en undskyldning til Bandidos. 

-  Nu er jeg igen tilbage her på Facebook!! MEN jeg hverken kan, eller vil kommentere på den situation der ændrede mit liv her den 31. marts pt. Dog vil jeg klart understrege at, jeg desværre har skuffet Bandidos MC ved at have brudt en regel. Det beklager jeg selvfølgelig og vil gøre alt der er i min magt for at få rettet op på det, skriver han og fortsætter:

- Husk på, jeg er kun et menneske som også kan begå fejl her i livet!!!!!!!

Allerede for tre dage siden kom første livstegn fra Brian Sandberg i form af to billeder på Instagram.

Gucci-rockeren Brian Sandberg er ude af Bandidos, oplyser klubbens europaleder Michael 'Kokken' Rosenvold til Ekstra Bladet. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 31. mar. 2015 - kl. 15:31 Sandberg smidt ud af Bandidos

Begge fotos var billeder af tekst. Det første med ordene: 'Comming back soon'. Vi formoder, at der et 'm' for meget og dermed betyder ordene på dansk: 'Vender snart tilbage'. Det ser dog ud til at være slettet.

På billede nummer to står der: 'Be strong enough to let go and wise enough to wait for what you deserve'. På dansk: 'Vær stærk nok til at give slip og vær klog nok til at vente på det, du fortjener'.

#retfærdighed

Et billede slået op af brian (@sandberg_brian) den

Produktionsselskabet Koncern har de forgangne måneder fulgt Brian Sandberg til en tv-serie.

Det blev dog besværliggjort efter eksklusionen, men efter forhandlinger mellem produktinsselskabet og Bandidos' advokater er det endt sådan, at alt, der har med Bandidos at gøre - det være sig rygmærker, logoer, klubbens medlemmer - bliver sløret på optagelserne, så de teknisk set ikke medvirker i Brian Sandberg-seriens seks afsnit, har Thomas Heurlin,  direktør for produktionsselskabet Koncern, fortalt Ekstra Blade.

Brian Sandberg får nu sin egen tv-serie på TV3. alt med hans tidligere klub sløres væk. (Foto: Mikkel Tariq Khan) 112 - 12. apr. 2015 - kl. 18:31 Bandidoskrav: Fjern os fra tv-serie om Sandberg

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere