SAS' teori: Sådan blev ansat ramt af lynet

Det ser ud til, at lynet slog ned i en mast, som var tæt på den mandlige SAS-medarbejder i lufthavnen

Lynet slog ned flere steder i Danmark onsdag aften. Men hvor hårdt blev vi ramt? DMI giver en status her. Producer: Martin Lorentsen

Det var en medarbejder fra SAS-selskabet Spirit Air Cargo Handling, som onsdag aften blev ramt af lynet i Københavns Lufthavn.

SAS oplyser torsdag formiddag, at mandens tilstand er stabil.

- Vores medarbejders tilstand er stabil, og vi følger situationen tæt. Det ser ud til, at lynet slog ned i en mast, som var tæt på vores medarbejder.

- Vi har aldrig oplevet dette før, og det er en rigtig uheldig og ulykkelig situation. Vi vil nu gå igennem vores procedurer sammen med lufthavnen, lyder det i et skriftligt citat fra Hans Henrik Spangenberg, administrerende direktør i SAS Ground Handling.

112 - 12. jun. 2019 - kl. 23:31 Person ramt af lynet

3000-4000 lyn ramte Danmark onsdag aften og nat. Foto: Thomas Borberg Samfund - 13. jun. 2019 - kl. 06:59 Mere end 3000 lyn over landet

 

Det var onsdag aften, at den 58-årige mand blev ramt af et lyn. Københavns Politi modtog anmeldelsen om hændelsen klokken 22.25.

Han blev bragt til Rigshospitalet, og han blev tidligt torsdag morgen meldt uden for livsfare.

Maria Noel, kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn, fortæller, at lufthavnen løbende holder øje med vejret og sender meldinger om det. Derefter er det op til de enkelte selskaber i lufthavnen at agere ud fra meldingerne.

- Ud over det er vi i gang med at kigge på, om noget i denne proces kan gøres anderledes. Det er naturligvis noget, som man kigger på med det samme, siger Maria Noel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere