Satte ild til sin lejlighed: Nu skal han varetægtsfængsles

Natten til søndag satte en 59-årig mand ild til sin lejlighed. Han skal nu varetægtsfængsles indtil 24. januar efter et grundlovsforhør

En 59-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 24. januar, efter han satte ild til sin lejlighed. Han er sigtet for brandstiftelse med henblik på forsikringssvindel.

Det oplyser anklager ved Fyns Politi Kirsten Flummer til TV2 Fyn.

Branden udbrød lørdag aften i den 59-åriges lejlighed i Bagergade i Svendborg. Den sigtede var ikke selv til stede, da beredskabet slukkede branden. Han blev senere anholdt natten til søndag på adressen.

- Han er sigtet for brandstiftelse - blandt andet med henblik på at besvige sin brandforsikring. Jeg skal ikke kunne afvise, at han også kan have haft andre hensigter, men han har tidligere givet udtryk for, at han var i pengenød og ikke kunne sælge huset, siger Kirsten Flummer til TV2 Fyn.

Den 59-årige mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede at udtale sig.

Der var ingen personer, som kom til skade ved branden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere