Satudarah overtager HA-klubhus i Aalborg

Den hollandske rockerklub åbner for første gang afdeling i Nordjylland - det sker i Hells Angels tidligere klubhus

Satudarah åbner klubhus i Aalborg. Foto: Kenneth Meyer
Satudarah åbner klubhus i Aalborg. Foto: Kenneth Meyer

Den hollandske rockerklub Satudarah udvider sin tilstedeværelse i Danmark med sit første klubhus i Nordjylland.

Det skriver TV2 Nord.

Klubhuset ligger på Nørre Tranders Vej i Aalborg i samme hus, som Hells Angels tidligere har holdt til i.

Ifølge TV2 Nord var en større gruppe Satudarah-medlemmer for et par dage siden samlet ved den nye rockerborg. Politiet var ligeledes til stede for at holde øje med tilflytterne.

Det er angiveligt Satudarahs plan, at det nye klubhus åbner i juni.

Her ses politi i gang med aktionen på Gedservej i Nykøbing. Foto: Per Rasmussen 112 - 31. mar. 2017 - kl. 17:50 Seks anholdte i stor rocker-aktion

Fire år i Danmark
Satudarah rykkede første gang ind i Danmark tilbage i 2013. Første klubhus åbnede klubben i Bagsværd. Derefter åbnede de i Glostrup.

Medlemmer af klubben har flere gange været involveret i skyderier her i Danmark.

25-årige Kevin Andersen, der sidste år blev holdt fanget i en lejlighed i Ballerup og efterfølgende fundet dræbt i en skov, var medlem af Satudarah.

Klubben har udover i Holland også afdelinger i Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Spanien, Indonesien og Malaysia.

Her ses medlemmer fra den danske afdeling. Flere har domme for alvorlig kriminalitet. (PRIVATFOTO) Krimi Våben, likvidering og narko: Så hardcore er ny tysk rockerklub i Danmark

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere