Satudarah:- Vi er ikke i konflikt. Politi og medier blæser stemning op

Rockerklub svarer igen, efter politiet i går lukkede klubhus og satte dem i forbindelse med skyderier

Satudarah fortæller, at de ikke er i konflikt.
Foto: Mikkel Tariq Khan
Satudarah fortæller, at de ikke er i konflikt. Foto: Mikkel Tariq Khan

Efter at politiet i dag har lukket et af motorcykelgruppen Satudarahs klubhuse, og at det i medierne har været beskrevet, hvordan 22-årig mand med tilknytning til klubben blev ramt af skud ved tirsdagens skudepisode i Magasin i Lyngby, tager grupperingen nu bladet fra munden.

'Nu må det være nok med rygter og overskrifter. Politi og presse må stoppe med at være ukritiske i forhold til deres kilder, lyder det  til Ekstra Bladet fra klubbens talsmand Nicky Terp.

Han kalder de seneste dages artikler for 'usande og fabrikerede'.

'Disse artikler er konfliktskabende,' siger talsmanden og fortsætter:

'De sidste dage har der i medierne været bragt en del rygter på vegne af politiet og personer i miljøet omkring Satudarah,’ siger Nicky Terp og pointerer, at det er for at mane såkaldte usandheder i jorden, at rockerklubben nu fremkommer med denne udtalelse, hvori det yderligere hedder:

'Satudarah MC Danmark er på ingen måde i konflikt eller er fjender med andre klubber og grupperinger. Hverken i København eller andre steder.'

Se også: Kvinde skudt ned for øjnene af lille pige

'Det er uetisk at forme en konflikt for at få øgede bevillinger, ny lovgivning eller for at sælge aviser. Prisen for disse usande artikler er for høj, den rammer nu uskyldige.'

'Vi tager afstand fra den kendsgerning, at der er blevet skudt på åben gade, hvor uskyldige er blevet ramt.'

'Satudarah MC Danmark er ikke del af nogen rocker- eller bandekonflikt, sådan som medierne de sidste par døgn har forsøgt at pådutte os.'

'Det er rigtigt, at der har været to tilfældige og uheldige episoder tæt op ad hinanden, hvor en person med tilknytning til klubben er blevet stukket med kniv, men det har intet med en bandekonflikt at gøre. Det skete ved en uheldig episode i festmiljøet, og det er, hvad det er,' siger talsmanden.

Se også: Rocker og hans lillebror stukket ned

'At der bliver skudt rundt om i landet, og at medierne i den forbindelse beskylder Satudarahfor at være indblandet, må stå for mediernes egen regning.'

Den skudepisode, som politiet nævner ved Satudarahs klubhus på Laurentsvej i Bagsværd, er i følge talsmanden heller ikke helt sand.

Han fortæller, at der ikke er skudt på Laurentsvej, hvor kluhuset ligger, men på Aslaksvej, som er en vej, der krydser op til Laurentsvej.

Han fortæller, hvordan klubhuset i forbindelse med skyderiet ikke er ramt af projektiler.

'Så der har ikke været tale om et direkte angreb sådan som politiet beskriver det. for os ser det mere ud til at det er drenge streger og derfor lidt tankevækkende,' at politiet lukker satudarah mc klubhus siger han.

Københavns Vestegns Politi valgte torsdag at lukke klubhuset på baggrund af skudepsioden.

Se også: Politiet lukker Satudarah-klubhus efter skyderier

'Københavns Vestegns Politi har netop nu udstedt forbud med enhver adgang til adressen Laurentsvej 34, 2880 Bagsværd i Gladsaxe Kommune. Forbuddet gælder fra i dag klokken 16 og indtil videre 14 dage frem til og med den 8. december 2016', hedder det i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

'Baggrunden for denne beslutning er en konflikt i rocker/bande-miljøet, der involverer rockergrupperingen Satudarah. Blandt andet skyderiet mod en person med relation til Satudarah tirsdag aften i Lyngby, har haft betydning for beslutningen', lyder det endvidere i pressemeddelelsen.

112 - 24. nov. 2016 - kl. 16:13 Politiet sender vred besked til pistolmænd

Men hos Satudarah står man altså uforstående over for beslutningen.

'Vi i Satudarah MC Danmark er uforstående over, at politiet nu har lavet forbud i forbindelse med vores klubhus. Som sagt er vi ikke involveret i nogen form for bandekonflikt. Og hvis politiet mener noget andet, så må de uddybe, hvem den omtalte konflikt er i mellem. For vi i Satudarah kan i hvert fald ikke svare på det,' lyder det fra Nicky Terp.

Han afslutter med fortælle, at klubben på det kraftigste tager afstand fra episoden i Lyngby, hvor hverken det 22-årige offer eller hans to kammerater  er medlemmer Satudarah MC Danmark.

Hos Vestegnens Politi, der har belagt klubhuset med adgangsforbud, har man ingen kommentarer, lyder det fra Svend Foldager, liniechef for efterforskningen.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen