Saudi-Arabien henretter 37 personer

Ifølge den saudiske regering havde de henrettede tilegnet sig ekstreme ideologier og dannet terrorceller

Saudi-Arabien har henrettet 37 mennesker. De var alle saudiarabiske borgere, og de var dømt for forbrydelser med relation til terror.

Det oplyser landets indenrigsministerium.

Ifølge ministeriet kom de henrettede fra forskellig dele af Saudi-Arabien. De havde tilegnet sig ekstremistiske ideologier og dannet terrorceller. Deres formål var at skabe kaos og udløse sekterisk strid, hedder det.

Henrettelserne blev udført i hovedstaden Riyadh, de hellige byer Mekka og Medina og i yderligere to provinser.

Mandag oplyste Islamisk Stat, at det dagen forinden stod bag angrebet på en politibygning i den saudiske by Zulfi. Her blev alle fire angribere dræbt, mens tre politifolk blev såret.

Skærm

Hent flere
Hent flere