Savnet kvinde fundet død

Hundepatrulje fandt frem til efterlyst kvinde fra Haderslev

En yngre kvinde er søndag fundet død af en hundepatrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kvinden har det seneste døgn været efterlyst.

Politiet er nu gået i gang med at endelig identifikation af kvinden, ligesom det undersøges, om hun har været udsat for en forbrydelse.

- Kvinden bliver obduceret i morgen. Tidligst i morgen vil man have et overblik over dødsårsagen. Som det ser ud nu, er der ikke noget der umiddelbart tyder på, der har været tale om en forbrydelse, oplyser Mads Dollerup-Scheibel, kommunikationsmedarbejder i Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Han uddyber at obduktionen ligeledes sker for endeligt at fastslå kvinden ikke var udsat for en forbrydelse.

Kvinden er ikke endeligt identificeret, men man formoder der er tale om 43-årig kvinde der i går forsvandt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere