Scooter-fører omkommer efter sammenstød med bil

De pårørende er endnu ikke underrettet

En fører af en scooter er omkommet tidligt tirsdag morgen efter et sammenstød med en bil i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands politi.

Ulykken fandt ifølge politiet sted på Svoldrupvej ved Farsø.

- Anmeldelsen kom klokken 06.22, oplyser vagtchef Poul Fastergaard.

Politi og redningsfolk blev omgående sendt til ulykkesstedet. Scooter-føreren blev erklæret død kort før klokken 07.00. Forinden havde redningsfolkene forsøgt at genoplive personen.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

Kønnet på den dræbte er endnu ikke offentliggjort.

Politiet arbejder fortsat på stedet sammen med bilinspektør for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere