Se billederne: Her ligger de blødende betjente efter terrorangreb

Tre betjente blev ofre for terrorangreb mod Krudttønden lørdag - eksklusive billeder viser, rummet hvor de befandt sig efterfølgende

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

København og Danmark har henover weekenden været på den anden ende, efter at flere steder i hovedstaden blev udsat for attentater.

Først lørdag eftermiddag ved et arrangement på Krudttønden på Østerbro og siden på Krystalgade i Indre By, inden den formodede gerningsmand selv, den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, blev skudt og dræbt af politiet på Nørrebro.

Her ligger den formodede gerningsmand

Foto af den formodede gerningsmand bag weekendens to skudattentater, Omar Abdel Hamid El-Hussein. Privatfoto 112 - 15. feb. 2015 - kl. 18:50 Afsløring: Her er gerningsmanden

Efterlysningsbillede af Omar Abdel Hamid El-hussein efter et knivstikkeri i et S-tog tilbage i 2013 (Foto: POLFOTO) 112 - 16. feb. 2015 - kl. 00:45 Journalist mødte Omar: Han virkede afstumpet og koldblodig

To civile mænd blev dræbt ved de to angreb - henholdsvis 55-årige Finn Nørgaard og 37-årige Dan Uzan - og herudover blev i alt fem betjente såret af skud.

Eksklusive billeder, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, viser det lokale, hvor de sårede betjente befandt sig efter attentatet mod Krudttønden.

Mens det stadig var ved at gå op for hele Danmark, hvad det var, der havde ramt Østerbro lørdag eftermiddag, modtog de sårede betjente behandling fra deres kollegaer efter angrebet. (Foto: Ekstra Bladet)
Mens det stadig var ved at gå op for hele Danmark, hvad det var, der havde ramt Østerbro lørdag eftermiddag, modtog de sårede betjente behandling fra deres kollegaer efter angrebet. (Foto: Ekstra Bladet)
 

Her kan man se en uniformeret betjent samt en PET-agent, som begge er såret af skud i benet. Ingen af de sårede betjente, der blev ramt af skud i forbindelse med de to angreb, var på noget tidspunkt i livsfare, og på billederne fremgår det da også, at begge de sårede er ved fuld bevidsthed.

Foto: Rumle Skafte 112 - 16. feb. 2015 - kl. 05:21 Avisledere: Terror er blevet vores hæslige følgesvend

Se også: Fire sårede betjente er fortsat på hospitalet

Efter angrebet, hvor to yderligere betjente altså blev såret efter det oprindelige angreb, har flere betjente udtrykt bekymring over manglende træning og udstyr til at håndtere kriser som den, vi så i weekenden.

På trods af det ifølge betjentene manglende udstyr, har de rosende ord til politiets indsats dog alligevel strømmet ind fra nær og fjern.

Politiet foretog søndag anholdelser rundt omkring i København

Flere betjente har i forbindelse med weekendens terrorangreb udtrykt bekymring over manglende udstyr og træning. (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 16. feb. 2015 - kl. 05:40 Politiforening: Vi mangler veste og skydetræning

Se også: Fransk ambassadør: Vi blev reddet af politiet

Flere ransagninger og anholdelser
Københavns Politi har efter de dramatiske begivenheder lørdag og natten til søndag fortsat en stærk bemanding overalt i byen, og således har politiet også været langt mere synligt i byen end normalt natten til mandag.

(Foto: Tariq Mikkel Kahn) 112 - 15. feb. 2015 - kl. 15:15 Kampklædt politi foretager masseanholdelse på Nørrebro

I løbet af søndagen foretog politiet flere ransagninger og anholdelser forskellige steder i København, men Københavns Politi har fortsat ikke ønsket at kommentere anholdelserne. Det er således fortsat også uklart, hvorvidt nogen af de anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling i længere tid.

Det er således også endnu usikkert, om den 22-årige formodede attentatmand var alene om angrebene, eller om han stod i ledtog med andre eller modtog ordrer andetsteds fra.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Sympatien strømmer ind
Oven på weekendens angreb fortsætter de medfølende meddelelser med at strømme ind fra udlandet, og især Frankrig har sendt mange varme følelser til Danmark efter at landet selv blev mødt med terrorens grimme ansigt i sidste måned.

Se også: Hollande til dansk ambassadør: Jeg er også dansker

Mandag aften bliver der overalt i Danmark flaget på halv for at mindes ofrene for angrebet, og flere steder bliver der mandag aften afholdt mindehøjtideligheder til ære for de to dødsofre. En af mindehøjtidelighederne starter klokken 20 på Krudttønden, som altså blev udsat for det første angreb lørdag eftermiddag.

Ekstra Bladet har siden de første skud på Østerbro lørdag eftermiddag dækket terrorangrebene i København tæt. Fra mandag klokken 07 kan du igen se med på Ekstra Bladet TV, når vi fortsætter dækningen fra klokken 07 mandag.

FAKTA: Her er der mindehøjtideligheder efter skyderi

To civile blev dræbt og fem politibetjente såret under weekendens terrorhandlinger i København. Ofrene bliver mindet ved flere ceremonier.

Mandag den 16. februar:

* Mindehøjtidelighed ved Krudttønden på Østerbro i København, klokken 20.

* Mindehøjtidelighed i Aalborg på Gammeltorv, kl. 20

* Mindehøjtidelighed på Rådhuspladsen i Aarhus, klokken 18.

* Mindehøjtidelighed med fakkeloptog fra Odense Banegård til Odense Rådhus, klokken 20.

* Mindehøjtidelighed ved Esbjerg Rådhus, klokken 19.

* Mindehøjtidelighed på torvet i Svendborg, klokken 19.

* Mindehøjtidelighed på Rådhustorvet i Vejle, kl. 19.30

* Mindehøjtidelighed foran den danske ambassade i Tysklands hovedstad, Berlin, klokken 19.

Kilder: DR, Københavns Kommune, Aalborg Byråd, Facebook

1 af 4 Foto: Ekstra Bladet
2 af 4 Foto: Ekstra Bladet
3 af 4 Foto: Ekstra Bladet
4 af 4 Foto: Ekstra Bladet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere