Se de rørende billeder: Mor gik forrest i stort fakkeloptog

Flere end 300 mennesker var mødt frem ved aftenens fakkeloptog i Nakskov. Se de bevægende billeder

(Foto: Per Rasmussen)
(Foto: Per Rasmussen)

En ulykkelig mor gik tappert i spidsen for de flere hundrede mennesker, der fredag eftermiddag deltog i et fakkeloptog gennem Nakskov gader i sympati og medfølelse med de efterladte til ofrene for brandkatastrofen på Mosevej sidste fredag.

Tynget af sorg stred Heidi Kristiansen gennem kulden de små to kilometer fra samlingsstedet på Svingelen og til det udbrændte hus, hvor hun grådkvalt knælede midt i blomsterhavet med billeder af hendes to omkomne sønner Victor og Tobias.

Her sad hun længe, mens kæresten forsøgte at trøste hende.

Om lidt bliver her stille
På ugedagen for den frygtelige brand, der kostede Heidis drenge, to andre børn og deres far livet, stod Nakskov igen sammen og udviste respekt for de mange, der er berørt af tragedien.

To olie-lys i entreen bag døren startede branden i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Måske var lysene defekte. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. feb. 2015 - kl. 11:24 Dødsbrand i Nakskov: Derfor er politiet tavse om olie-lys

Da fakkeloptoget nåede huset på Mosevej, begyndte folk spontant at plante deres fakler i den lille have, mens de lod tårerne få frit løb.

Initiativtageren til optoget, Anne Aniella Jørgensen opfordrede nu til et minuts stilhed for ofrene, inden den lokale musiker Thomas Hoby Larsen tog sin guitar og sang Kim Larsens ’Om lidt bliver her stille’

(Video: Per Rasmussen)

Respekt for de efterladte
Anne Aniella Jørgensen siger til Ekstra Baldet, at flere i denne uge opfordrede hende til at stå for arrangementet.

- Vi gjorde det først og fremmest for at mindes de omkomne. Men også af respekt for de hårdt ramte efterladte. Jeg spurgte naturligvis mødrene til de afdøde børn, om det var i orden. Begge bifaldt ideen og syntes, det var en smuk tanke, siger Anne Aniella Jørgensen, der via Facebook opfordrede folk til at møde frem og vise deres medfølelse.

Viktor og Tobias mistede på tragisk vis livet i branden i Nakskov. (Privatfoto) Krimi Mistede to børn i Nakskov-branden: Nu ved jeg endelig, hvordan de døde

Hun allierede sig samtidig med folk fra Hjemmeværnet, der under optoget passede på de mange mennesker i trafikken.

Olielys skyld i branden
Det var flammer fra to olielys, der ifølge politiet, i fredags var skyld i branden, der i løbet af kort tid udviklede sig så voldsomt, at den 37-årige Thomas Sørensen, hans to børn Casper og Freja og vennen Lars Lüneborgs børn Tobias og Victor omkom i Lüneborgs hus.

Anne Aniella Jørgensen siger til Ekstra Bladet, at hun kender Lars Lüneborg gennem en af sine nære venner – og at hun derfor ingen betænkeligheder havde, da hun blev opfordret til at stå bag mindeoptoget.

Huset på Mosevej i Nakskov, efter at brandfolkene havde slukket branden helt. 112 - 5. feb. 2015 - kl. 14:41 Derfor omkom fem i døds-brand

Jeg er dybt taknemmelig over, at I er kommet. Og jeg kan ikke sige så meget mere, lød det med gråd i stemmen fra hende undrer ceremonien ved det udbrændte hus.

Lige som ved den stærkt følelsesladede mindehøjtidelighed i Sankt Nikolai kirke i Nakskov i onsdags med 350 deltagere, viste nakskovitterne også  i går, at man står sammen i svære og uoverskuelige situationer .

1 af 6 Heidi Kristiansen deltog tappert i det store fakkeltog til minde brandofrene. Her knæler hun ved huset på Mosevej. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 6 Heidi Kristiansen deltog tappert i det store fakkeltog til minde brandofrene. Her knæler hun ved huset på Mosevej. (Foto: Per Rasmussen)
3 af 6 Heidi Kristiansen deltog tappert i det store fakkeltog til minde brandofrene. Her knæler hun ved huset på Mosevej. (Foto: Per Rasmussen)
4 af 6 (Foto: Per Rasmussen)
5 af 6 Heidi Kristiansen deltog tappert i det store fakkeltog til minde brandofrene (Foto: Per Rasmussen)
6 af 6 (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere