Sejlbåd tager vand ind: Helikopter sendt af sted

Søværnets Operative Kommando sendte redningsbåde og helikopter af sted for at hjælpe en sejlbåd, der tog vand ind ved Møn

En sejlbåd tog vand ind nord for Møn, og det fik Søværnets Operative Kommando til at sende to redningsbåde og en helikopter af sted for at hjælpe.

- Det er personerne om bord i sejlbåden, der har slået alarm, men situationen vurderes ikke til at være kritisk, sagde Erik Bøttger, der er pressevagt hos Søværnets Operative Kommando, til Ekstra Bladet.

Redningen foregik nord for Møn ved Klintholm og alt gik godt.

- Skibet er trukket i havn, og alt er gået efter planen, siger pressevagten.