Sejlbåde i flammer: Svært at komme frem

Bådenes placering i havnen gør det svært for brandvæsenet at nå frem med vandslangerne

Branden er formentlig startet i en af bådene og har bredt sig til de andre. Video: Kenneth Meyer

Tre sejlbåde har fredag aften stået i flammer i Hundige Havn.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Branden er formentlig startet i en af bådene og har bredt sig til de andre. Vi er en del til stede derude, og der er spærret, så man ikke kan komme ned til bådene, fortæller vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brandvæsnet har svært ved at nå frem. Foto: Kenneth Meyer
Brandvæsnet har svært ved at nå frem. Foto: Kenneth Meyer
 

Bådenes placering i havnen gør det svært for brandvæsenet at nå frem med brandslangerne.

- Så vidt jeg er orienteret, er ingen kommet til skade, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at man klokken 21.15 fortsat kan høre udrykningskøretøjer med sirener i nærheden.