Seks-årig datter sad i bilen: Mor blev vendt om og skudt

Den seks-årige pige, der går i børnehave, er nu hos noget familie

Hør den seneste opdatering her

En seksårig pige var med i bilen, da hendes far, ifølge politiet, myrdede hendes 23-årige gravide mor umiddelbart uden for bilen, og efterfølgende flygtede fra gerningsstedet.

Det fortæller efterforskningsleder ved Fyns Politi, Henrik Justesen.

Dobbeltdrabet skete i forbindelse med, at pigen skulle afleveres efter samvær med sin far, og den 23-årige kvinde blev skudt uden for på Snødevej i landsbyen Snøde på Langeland, hvor hun boede med sin nye 35-årige samlever.

- Det foregår ved bilen. Om hun har været ved at række ind efter datteren, det ved jeg ikke. Hun bliver i hvert fald vendt om og skudt, efter forklaringerne, fortæller Henrik Justesen til Ekstra Bladet.

Kvindens 35-årige samlever blev efterfølgende påkørt af gerningsmanden og skudt.

Johnny hørte skuddene og råbte først: Hvad fanden har I gang i, før det gik op for ham, at der var sket et dobbeltdrab. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 18. apr. 2016 - kl. 10:05 Johnny hørte, da kæreste-parret blev skudt og dræbt

- Lige nøjagtigt detaljerne af forløbet har jeg ikke, og vi må også se, hvad der kommer frem i retten i dag, siger Henrik Justesen.

Efter drabet kørte drabsmanden ned til en kammerat på Langeland, som ringede til noget af gerningsmandens familie i Svendborg.

- De tager over og henter ham for at køre ham til en politistation, siger Henrik Justesen til Ekstra Bladet.

Politiet var i mellemtiden blev alarmeret og havde afspærret Svendborgsundbroen. Og her blev bilen med gerningsmanden, datteren og to familiemedlemmer stoppet klokken 21.50 på vej mod Svendborg.

Under ransagningen af bilen fandt politiet det formodede gerningsvåben, og den 25-årige blev anholdt.

Ifølge Fyns Politi er der tale om et oversavet jagtgevær.

Pigen er nu hos noget familie.

Det forventes, at manden fremstilles i grundlovsforhør i Svendborg omkring klokken 13.

1 af 3 Foto: Per Rasmussen
2 af 3 Foto: Per Rasmussen
3 af 3 Mandag morgen var der blevet lagt blomster ved hoveddøren uden for det dræbte pars bolig. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere