Seks biler i sammenstød på motorvej

Længere kø på Fynske Motorvej som følge af et harmonikasammenstød

Fynske Motorvej har tirsdag morgen kortvarigt været spærret i vestgående retning mellem rasteplads Ålsbo nord og frakørsel 56 Ejby som følge af et færdselsuheld.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om et harmonikasammenstød, hvor seks biler er stødt sammen, siger Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der ikke umiddelbart er nogen, der er kommet alvorligt til skade, men at man endnu ikke har overblik over de tilskadekomne.

- Der bliver selvfølgelig arbejdet på at få ryddet op hurtigst muligt, siger han.

Højre spor er stadig spærret på stedet, hvorfor man må forvente forlænget rejsetid.

Ifølge Vejdirektoratet ventes vejen tidligst helt ryddet klokken 9.30.

Ekstra Bladet følger sagen...