Seks døde: Retsmedicinere arbejder i flere timer endnu

Østjyllands Politi er gang i med et omfatttende arbejde på stedet, hvor to voksne og fire børn er fundet døde tidligere i dag

Seks personer er fundet døde i Ulstrup sydvest for Randers. Ekstra Bladet følger sagen. Video: Karsten Gøttler/Niels Østergaard/Anita Gravesen

Kender du til sagen, skriv til os på 1224@eb.dk/sms 1224

På trods at at ligene af to voksne og fire børn blev fundet ved 12 tiden i dag mandag, er kriminalteknikere og retsmedicinere stadig i gang mandag aften i parcelhuset i stationsbyen Ulstrup syd for Randers, hvor de døde blev fundet.

Østjyllands Politi meddeler kortfattet her til aften i en pressemeddelelse:

- Det politimæssige og retsmedicinske arbejde pågår fortsat på stedet, og det fortsætter nogle timer endnu. Det er politiets vurdering, at vi først i morgen vil være i stand til at sige noget mere konkret omkring de nærmere omstændigheder.

Politiet har hele dagen haft afspærret et stort område omkring huset.

Her til aften har Beredskabsstyrelsen også stillet telte op ved huset, hvor efterforskningen fortsætter.

Uklart hvorfor de døde

Det er altså endnu uklart, hvordan de seks mennesker er omkommet, om der er tale om en forbrydelse, en tragedie eller en ulykke.

I huset i Ulstrup bor en familie, men det er ikke officielt bekræftet, hvem de døde er.

Rustvogn ankommet

Her hvor mørket er faldet på er en af Falcks rustvogne for cirka et kvarter siden kørt ind bag afspærringerne for at hente den første af de omkomne, der skal køres væk fra stedet, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Politiet har i øjeblikket kørt biler op foran en stikvej, der fører ind til huset for at skærme for nysgerrige blikke.

Politiet fik tidligere på dagen en anmeldelse om, hvad de betegnede som 'et mistænkeligt forhold'. Men har ikke præciseret, hvad det var præcist, som førte til meldingen om, at noget var helt galt på adressen. I følge Ekstra Bladets oplysninger blev også brandvæsnet alarmeret på baggrund af gaslugt. 

Ekstra Bladet følger sagen.

 

1 af 2 I stationsbyen Ulstrup er der her til aften rejst telte i forbindelse med politiets arbejde nær huset, hvor de omkomne er fundet. Foto: Anita Graversen.
2 af 2 Fortsat meget politi på stedet her til aften, efter at seks personer blev fundet døde tidligere på dagen. Foto: Anita Graversen.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere