Seks dræbte i skyderi: Mistænkt var Uber-chauffør

En mand dræbte seks personer ved en række tilsyneladende tilfældige skyderier i Michigan, USA

Jason Dalton er mistænkt for at stå bag skyderierne i Michigan. (Foto: AP).
Jason Dalton er mistænkt for at stå bag skyderierne i Michigan. (Foto: AP).

En mand, som politiet har anholdt for at have dræbt seks personer ved tilfældige skyderier i Kalamazoo, Michigan, var chauffør for samkørselsordningen Uber.

Det skriver Sky News.

Der er tale om den 45-årige Jason Dalton, der er anholdt for skyderierne, som fandt sted over mere end fire timer.

En repræsentant for Uber har ifølge Sky News bekræftet, at Jason Dalton arbejder for virksomheden.

Ifølge Daily Mail er Jason Dalton, der er anholdt i sagen, gift og far til to. Han blev anholdt i sin bil uden at gøre modstand.

Den 45-årige er ikke tidligere straffet og har ikke tidligere lidt af en psykisk sygdom, skriver Daily Mail.

Syv dræbt i skyderi i USA. (Foto: AP) 112 - 21. feb. 2016 - kl. 09:23 Skød tilfældige på gaden: Tre børn blandt de dræbte

Seks personer dræbt
Skyderierne begyndte omkring klokken 18 lokal tid lørdag ved en etagejendom i Kalamazoo, hvor en kvinde blev såret af flere skud.

Fire timer senere blev en far og hans 18-årige søn dræbt ved en bilforhandler. Et kvarter senere blev fire personer dræbt og en 14-årig alvorligt såret, da gerningsmanden skød folk, som sad i deres biler ved en parkeringsplads, skriver Sky News.

Der er angiveligt tale om tilfældige ofre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere