Seks i grundlovsforhør efter teenagedrab

Fire mænd i alderen 18 til 19 år og to yngre drenge fremstilles efter drab på 18-årig mand efter masseslagsmål

Anholdte iført dna-dragter efter drabet. Foto: Kenneth Meyer
Anholdte iført dna-dragter efter drabet. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fire mænd i alderen 18-19 bliver lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drab på en 18-årig mand natten til lørdag.

Mens de fire mænd fysisk kommer for en dommer med krav om varetægtsfængsling, bliver yderligere to drenge fremstillet in absentia.

Det oplyser anklager Jesper Holm til Ekstra Bladet. De to yngre er over den kriminelle lavalder, men yngre end deres medsigtede.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 25. apr. 2020 - kl. 09:26 Børn og unge skændtes på nettet før drab

Tragedien indtraf, da to vennegrupper efter forudgående aftale mødtes på en parkeringsplads ved en skaterbane i Gentofte. De havde tidligere været i kontakt på et socialt medie, hvor de var kommet op at skændes over noget, som de ville mødes for at afklare.

Se også: 15-årig sigtet for drab: Indlagt med kraniebrud

Anholdte iført dna-dragter efter drabet. Foto: Kenneth Meyer
Anholdte iført dna-dragter efter drabet. Foto: Kenneth Meyer
 

Efterforskningsleder Michael Gaml fortæller til Ekstra Bladet, at de unge, som var indblandet i masseslagsmålet, først havde aftalt at mødes et andet sted - midt inde i Gentofte by.

- Da den ene gruppe kom frem, var den anden gruppe der ikke. Så ringede de sammen og aftaltes at mødes et andet sted, siger efterforskningslederen.

Han kan ikke fortælle, om de involverede er fra lokalområdet, men:

- De laver en aftale om at mødes lige der.

Politiet blev i nat alarmeret om masseslagsmålet og anholdt på stedet 12 personer i alderen 13 til 19 år.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 25. apr. 2020 - kl. 05:38 Teenager dræbt i masseslagsmål

Da politiet ankom var nogen af de unge i færd med at give livreddende førstehjælp, og de fremmødte betjente sprang til og forsøgte genoplivning.

Flere af de indledningsvis anholdte er nu blevet løsladt.

- Det er ud fra en betragtning af de enkeltes roller i episoden, deres alder og at nogle af dem slet og ret var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Michael Gaml, hvis efterforskning ikke peger på, at der er gerningsmænd på fri fod.

Nordsjællands Politi har siden både arbejdet på gerningsstedet lige ved Gentofte Stadion.

 

 

 

 

1 af 3 Politiet har hele lørdagen søgt efter spor i området. Foto: Mogens Flindt
2 af 3 Foto: Kenneth Meyer
3 af 3 Anholdte iført dna-dragter efter drabet. Foto: Kenneth Meyer