Seks klemt ihjel under kollapset gangbro

En tonstung gangbro kollapsede torsdag over en flersporet vej, blot en uge efter at den blev opført.

I alt skal otte biler være blevet mast under stykkerne fra broen

Mindst Seks personer er bekræftet omkommet, efter at en gangbro er kollapset over en flersporet vej i den amerikanske storby Miami, skriver NPR.

112 - 15. mar. 2018 - kl. 19:34 Kæmpe gangbro kollapset i USA: Flere dræbte

På billeder ses de voldsomme skader efter kollapset, hvor betonstykker fra broen er drattet ned på vejen, der er en af de mest befærdede i det sydlige Florida.

I alt skal otte biler være blevet mast under stykkerne fra broen. Mindst ti personer er bragt på hospitalet med kvæstelser.

Det oplyser en talsmand for politiet på et pressemøde.

Vidner fortæller ifølge lokale medier, at adskillige biler holdt stille ved en lysregulering, da broen styrtede ned over dem omkring klokken 13.30 lokal tid.

Foto: AP
Foto: AP

Talsmand for Miami Dade Police Alvaro Zabaleta forklarede fredag morgen lokal tid, hvorfor redningsaktionen tager så lang tid, skriver NPR.

- Vi har fået at vide, at redningsaktionen skal udføres meget omhyggeligt. Ikke kun for at bevare beviser, ikke kun fordi der måske er flere ofre indespærret under broen, men også for at passe på redningsfolkene, siger talsmanden.

Mere end 100 redningsfolk arbejder på broen.

Ifølge mediet Miami Herald er broen styrtet sammen, kun en uge efter at den er blevet opført.

Broen skulle give de studerende ved Floridas Internationale Universitet mulighed for at krydse motorvejen sikkert.

Universitetet ligger tæt ved ulykkesstedet.

Det var planlagt, at broen skulle åbne for fodgængere i 2019.

Firmaet ansvarlig for konstruktionen af broen har undskyldt i et facebook-opslag.

På et faktaark på universitetets hjemmeside beskrives det ifølge CNN, at broen har kostet 86 millioner kroner og er finansieret med midler uddelt af det amerikanske transportministerium.

Broen er designet til at kunne modstå en kategori fem orkan, og den er designet til at holde i 100 år.

I en udtalelse fra universitetet lyder det, at man er "chokeret og ked af de tragiske hændelser".

- Lige nu er vi stadig involveret i redningsarbejdet og samler information. Vi arbejder tæt sammen med myndighederne og redderne på stedet, lyder det i en udsendt meddelelse.

Boren blev sat op den 10. marts.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere