Seks kvæstet i alvorlig ulykke: To militærfolk identificeret

Nordsjællands Politi har måttet have hjælp fra Forsvarets Auditørkorps for at få slået fast hvem, to militærfolk var, som tidligt lørdag var involveret i alvorlig trafikulykke

Sådan så det ud lørdag morgen, efter at to biler kørte sammen på Isterødvejen i Nordsjælland. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Nordsjællands Politi har fået identificeret alle seks tilskadekomne i den alvorlige trafikulykke i Nordsjælland tidligt lørdag morgen.

Det fortæller vagtchef Søren Bjørnestad til Ekstra Bladet.

En bil med fire unge kørte direkte ind i en varevogn på militærnummerplader, hvori der sad to mænd, der var iført tjenstlige klæder, og som ikke havde identitetspapirer på sig.

Ulykken skete klokken 7.28, da chaufføren i varevognen foretog en U-vending på vejen. Bilen med de unge, som blev ført af en 25-årig mand, bragede direkte ind i siden på militærkøretøjet og efterlod et inferno på vejen af vragdele og fragmenter fra de to køretøjer.

Alle seks blev efterfølgende kørt i ambulance til behandling på hospitalet. Flere i bevidstløs tilstand. Flere har også gennemgået operationer her til eftermiddag.

Ulykken skete lørdag morgen på Isterødvejen mellem Hillerød og Hørsholm. Foto: Kenneth Meyer 112 - 4. feb. 2017 - kl. 14:26 Efter voldsom trafikulykke: Politiet mangler at identificere to passagerer

- Vi har måttet have hjælp fra auditøren til at finde ud af hvem, de to militærfolk var, siger Søren Bjørnestad til Ekstra Bladet.

Ulykken skete lørdag morgen på Isterødvejen mellem Hillerød og Hørsholm. Foto: Kenneth Meyer
Ulykken skete lørdag morgen på Isterødvejen mellem Hillerød og Hørsholm. Foto: Kenneth Meyer

- De har været behjælpelige, og derfor har vi helt styr på identiteten på alle seks, også derfor har vi også kunnet orientere alle pårørende, fortsætter vagtchefen.

Det meste af formiddagen har politi og redning arbejdet på ulykkesstedet. En bilinspektør har også undersøgt sagen, og han forventes at aflægge en rapport om nogle dage.

Søndag forventer Nordsjællands Politi også selv at kunne skrive sin rapport færdig om uheldet.

- Først da vil vi kunne komme nærmere ind på alderen på de seks implicerede, forklarer vagtchefen.

Ulykken skete på Isterødvejen mellem Hillerød og Hørsholm.

Skærm

Hent flere
Hent flere