Seks personer skadet af løbske heste

To frederiksborgheste slap lørdag middag løs og skadede seks personer ved Roskilde Dyrskue

Arkivfoto (Polfoto)
Arkivfoto (Polfoto)

To frederiksborgheste løb lørdag middag løbsk og ind i en gruppe mennesker ved Roskilde Dyrskue.

Seks personer er kommet til skade, heriblandt en pige, som er blevet kørt i ambulance til Køge Sygehus med hovedtraume. Af de fem andre tilskadekomne har en fået en knæskade, to har fået håndledskader, mens de to sidste slap med overfladiske skrammer.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands politi til Ekstra Bladet.

Se også: Tyr på fri fod: Undslap slagteri og raserede bil

Politiet fik anmeldelsen om de løbske heste klokken 12.07. I første omgang var der meldinger om alvorlige skader, så indsatsleder, ambulancer og en ambulancehelikopter var hurtigt på stedet.

Heldigvis er skaderne på de involverede ikke så alvorlige, som først antaget.

- Det viste sig heldigvis, at hovedtraumet ikke er så alvorligt. Pågældende er kørt i ambulance til Køge sygehus. Resten af de tilskadekomne bliver behandlet på stedet, hvorefter de selv tager på skadestuen, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands politi.

112 - 30. maj. 2014 - kl. 17:49 Hest amok på dyrskue: Ramte flere gæster

Hestene, der slap løs, er to frederiksborgheste, som stod i en firspand, da en bom knækkede. De to forreste heste fik revet sig løs og løb afsted. På et tidspunkt løb de ind i et telt, hvor de blev fanget og bragt tilbage.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere