Seks sårede i Glasgow: Politiet mistænker terror

Flere medier melder om en knivepisode i den centrale del af Glasgow i Skotland

Politiet i byen har endnu ikke bekræftet episoden i Glasgow. Video: PA

Politiet efterforsker det nu som en terrorsag, at seks personer er blevet såret under et optrin i den skotske by Glasgow, herunder en politibetjent, der er i kritisk tilstand.

Ifølge blandt andet BBC er der tale om et knivoverfald. Den formodede gerningsmand bag er blevet skudt af politiet og er død.

Det skriver det skotske politi i et officielt tweet.

- Episoden i West George Street bliver nu behandlet som terror. Efterforskningen fortsætter, lyder det kortfattet fra politiet i tweetet.

Politiet bekræftede tidligere, at en betjent er alvorligt såret.

- Jeg kan bekræfte, at en politibetjent blev såret under episoden, og at han lige nu er på hospitalet, siger assisterende chefkonstabel, Steve Johnson til BBC.

Ifølge det skotske politi er der ikke fare for den øvrige offentlighed.

Omkring 20 patruljebiler befinder sig i West George Street, og der er bevæbnede betjente i området.  Det centrale af Glasgow midtby er spærret af.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, omtaler episoden som 'forfærdelig' på Twitter, hvor hun råder folk til ikke at dele ubekræftede  oplysninger på sociale medier.

En betjent er afgået ved døden, skriver det officielle politi. De råder folk til at vise hensyn til den afdødes familie og pårørende. Foto: Ritzau Scanpix.
En betjent er afgået ved døden, skriver det officielle politi. De råder folk til at vise hensyn til den afdødes familie og pårørende. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Der er endnu ikke kommet nogen oplysninger om årsagen til episoden. Foto: Privat
Der er endnu ikke kommet nogen oplysninger om årsagen til episoden. Foto: Privat