Seks savnes efter to militærfly forulykker

To amerikanske militærfly er styrtet under øvelse

Foto: AP
Foto: AP

To fly fra den amerikanske flåde er sent onsdag aften dansk tid styrtet ned under en øvelse ud for Japans kyst.

Seks personer meldes savnet, oplyser embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der skulle være tale om et F-18-kampfly og et brændstoffly, der var involveret i et 'uheld'. Det skriver flåden i en kort pressemeddelelse ifølge AFP.

Der er nu iværksat en eftersøgning efter de i alt syv besætningsmedlemmer på de to fly.

- De var i gang med en almindelig, planlagt træningsøvelse, da uheldet fandt sted, står der er flådens pressemeddelelse.

Et fartøj fra den japanske kystvagt leder efter de savnede besætningsmedlemmer. Foto: AP
Et fartøj fra den japanske kystvagt leder efter de savnede besætningsmedlemmer. Foto: AP
 

Amerikanske medier skriver, at der var to ombord på F-18-flyet og fem på brændstofflyet.

Talsmand for for flådens base i Okinawa Alyssa Morales oplyser til et amerikansk militærmedie, at en person er blevet bjærget i live.

Det amerikanske militær har omkring 50.000 soldater udstationeret i Japan.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere