Seks skudt i bus i L.A.: En dræbt

Mulig gerningsmand var selv passager på Greyhound-bus med retning mod San Francisco, da han begyndte at skyde løs

Seks passagerer på en Greyhound-bus med 40 mennesker ombord mellem Los Angeles og San Francisco er mandag morgen (lokal tid) blevet skudt.

Alle seks skudofre er kørt på hospitalet, fortæller en talsmand fra California Highway Patrol ifølge cnn.com.

Det ene offer skulle ifølge nbcnews.com være afgået ved døden. CNN beretter, at de fem andre er sårede.

En mistænkt gerningsmand er i politiets varetægt, men motivet bag skyderiet er ikke kendt.

Dog skulle den mistænkte gerningsmand have befundet sig på bussen som passager, da han efter cirka en times kørsel fra Los Angeles åbnede ild i bussen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere