Seks til otte udlændinge overfaldt og befamlede kvinde

En 31-årig kvinde på vej hjem fra fest blev i begyndelsen af juli overfaldet og befamlet af seks til otte udlændinge i Nykøbing Falster

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger stadigvæk vidner i en grov sag fra 8. juli ved to-tiden, hvor en 31-årig kvinde blev overfaldet af seks til otte udlændinge ved en viadukt på Gedservej i Nykøbing Falster.

En ny afhøring af kvinden åbner muligheden for, at politiet, udover vold, også vil sigte gerningsmændene for blufærdighedskrænkelse, hvis de får identificeret dem. Det fortæller Per Olsen, der er efterforsker hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Kvinden har festtøj på, og de begynder at rive i hendes shorts, beføle hende og komme med seksuelle bemærkninger, siger han til Ekstra Bladet.

Kvinden var på vej hjem fra en fest og havde synlige skader i ansigtet efter overfaldet.

- Hun trækker sin cykel, da der kun er et fortov på strækningen og er lidt bange for at passere dem. Hun tænker 'jeg skal bare ikke have øjenkontakt', men så går det alligevel galt, fortæller Per Olsen, der beskriver overfaldet som helt umotiveret.

Kvinden har givet følgende signalement af to af personerne:

A: Mand, 20-30 år, anden etnisk oprindelse, 185 centimeter, almindelig af bygning, sorte bukser, sorte sko og rød cap. Han havde kort trimmet hår i siderne, trimmet fuldskæg og slog kvinden med en ukendt genstand - muligvis en sportstaske.

B: Mand, 20-30 år, anden etnisk oprindelse, 190 centimeter, 'pumpet bodybuilder-type' med en stor, sort tatovering tværs over brystet.

- Vi troede, det var nogle lokale, men der er ingen af vores lokalkendte betjente, der kan genkende dem ud fra beskrivelsen. Så de kan også være udenbys, siger Per Olsen.

Lokal efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen